Se billedet: Helena smider ALT tøjet

(Foto: All Over Press)
Den 48-årige frøken Christensen beviser, at hun stadig er ufatteligt godt skåret
Helena Christensen kan stadig. Det beviser hun i et nyt billede på Instagram, hvor hun har smidt alt tøjet.
Og det er vi glade for.
Den 48-årige model er nemlig stadig en yderst godt skåret kvinde, så der er ingen grund til, at gemme den flotte krop for sig selv.
Vi forstår da også godt, hvorfor der er blevet kvitteret med 6000 likes på billedet allerede.
Artiklen fortsætter efter billedet
Helena har på billedet diskret dækket sine brystvorter til med en lille klat lilla. Ligesom man skal på Instagram, hvor brystvorter åbenbart er noget, som fanden har skabt.
Helena Christensen startede karrieren som model helt tilbage i 1988, da hun vandt titlen som Miss Danmark. Sidenda blev det til en flot, international karriere, der bragte hende helt tæt på de store stjerner.
Hun har blandt andet sønnen Mingus sammen med "The walking dead"-skuespilleren Norman Reedus.
Du kan se flere billeder fra Helenas karriere i galleriet herunder
Galleri: Helenas 30 år på toppen

Sådan så den italienske designer Alessandro Dell’Acquas forårskollektion ud, da Helena præsenterede den i Milano i 2001. Foto:All Over.

Hun voksede op på Amager og gik på Sankt Annæ Skole, men som 18-
årig flyttede Helena til Paris for at forfølge karrieren som model. I dag
har hun lejligheder både i New York og på Christianshavn i København. I løbet af årene er modellen rykket bag kameraet for at dyrke sin store interesse for fotografering. Helena har taget modebilleder til flere magasiner – og også udstillet sine egne billeder. Foto: All Over.

Et nærmest legendarisk billede. Når supermodeller smider tøjet, er det stadig med en vis klasse. Da Helene i 1991 medvirkede topløs i musikvideoen til Chris Isaaks sang ”Wicked Game”, skabte det alligevel en del ballade. I dag er den med på MTV’s liste over alle tiders mest sexede videoer. Foto: All Over

Helena Christensen blev valgt som den danske repræsentant til Miss Universe i 1986. Foto: All Over.

Helena sammen med det skandinaviske hold i 1986. Fra venstre: Svenske Anne Lena Rahmberg, norske Tone Anette Henriksen og Tuula Irmeli Polvi fra Finland. Foto: All Over.

Helenas mest omtalte forhold var til INXS-forsangeren Michael Hutchence. Kombinationen af en dansk supermodel og australsk rock’n’roll var guf for alle medier. I 1995 gik det helt galt, da avisen News of the World kunne berette, hvordan den pigeglade gut hyggede sig med Englands populære TV-vært Paula Yates, som netop var gået fra Bob Geldof. Foto: All Over.

Supermodellen kan bl.a. takke sine gode gener for et formidabelt udseende. Farmand Flemming er dansk, mens mor Elsa kommer fra Peru. Helena er født den 25. december 1968. Foto: All Over.

Mændene kommer og går i Helenas liv, men en enkelt betyder mere end alle de andre. Sammen med skuespilleren Norman Reedus har modellen sønnen Mingus Lucien Reedus, som i dag er 16 år. Foto: All Over.

30 år på toppen. Foto: All Over.