Nyheder 25. juni 2015

Heidi Frederikke: Køb min luksusvilla

Sportsværten Heidi Frederikke og hendes mand Anders Sigdahl vil tilbage til København og har sat murermestervillaen i Odense til salg - se den her
Af af
Dan Mariegaard

TV2's sportsvært Heidi Frederikke og hendes mand Anders Sigdal vil tilbage til København, og derfor sælger de deres murermestervilla i Odense.

- Vi savner vores netværk og venner i København, og da vores datter på 5½ år begynder i skole til næste år, besluttede vi os for at sætte huset til salg nu, fortæller Anders Sigdal, tidligere sportsvært på TV2.

Heidi Frederikke og Anders Sigdals rødstenshus rummer 160 kvm. bolig og 80 kvm. kælder. Det ligger på en 657 kvm. stor grund i nærheden af Odense Å og Skovsøen.

Det er kun to år siden, at Heidi Frederikke og Anders Sigdal købte huset.

Dengang betalte de 4.576.000 kr. 

Nu har Heidi Frederikke og Anders Sigdal sat prisen til 5.498.000 kr. og dermed tjener de til udbetalingen på deres nye Københavner-bolig.

- Vi er slet ikke begyndt at se på boliger i København endnu. Vi vil ikke risikere at forelske os i noget, inden vi har solgt huset i Odense, forklarer Anders Sigdal.

Se hvordan Heidi Frederikke bor her.

Sponsoreret indhold