Nyheder 22. juni

Hed og fugtig Tinderbox: Aqua vil kræve vand i rigelige mængder

Modsat tidligere prognoser spås der nu om sol og høje temperaturer til årets Tinderbox
Det er næsten snak om et mindre vejrmirakel for alle, der skal på Tinderbox i år. De første prognoser forudså nemlig regn, men det er der næsten ikke udsigt til nu

Det er næsten snak om et mindre vejrmirakel for alle, der skal på Tinderbox i år. De første prognoser forudså nemlig regn, men det er der næsten ikke udsigt til nu

Foto: Dan Mariegaard

Festivalgæster tjekker formentlig deres vejrapps ekstra meget for tiden for at finde ud af, om der skal pakkes gummistøvler eller sandaler til Tinderbox og Roskilde Festival, der begge er lige om hjørnet.

Vi på SE og HØR har også tjekket DMI troligt de seneste uger, for at give det bedste bud på, hvordan vejret bliver de næste mange dage.

Og nu er der rigtig godt nyt til dem, der skal på Tinderbox.

For hvor prognoserne før viste mellemvarmt vejr og store chancer for regn, er det nu et noget andet billede, der bliver tegnet.

25 grader alle dage

Torsdag, som er første dag på Tinderbox, kan det blive op til 26 grader, mens at også de sene koncerter får fine temperaturer, som først kommer under de 20 grader omkring klokken 23.

Regn vil der ikke være noget ud, men til gengæld bliver den dag med lavest fugtighed.

Fredag bliver den varmeste dag med chance for hele 27 grader i Odense.

Der bliver igen lovet fuld sol, og det kommer sågar til at lufte en smule mere end dagen før.

Der skal derfor bruges rigeligt med solcreme, og indtages masser af væske.

Lørdag bliver meget fugtig, og det betyder, at publikum ikke kan se sig fri for regn på festivalens sidste dag.

DMI spår i skrivende stund, at der vil falde regn omkring klokken 16 og desværre er det ikke helt ubetydelige mængder nedbør, der kan falde.

Der kan også forekomme torden, selv om det primært er i den vestlige del af landet, det kommer.

Selv om det kan blive vådt, vil der stadig være sommertemperaturer, der kan komme op på 25 grader.

Sponsoreret indhold