Headhuntere: Alexandra klar til topjob

Grevinde Alexandra har god grund til at smile - selvom den faste apanage nu forsvinder, har hun fabelagtige jobmuligheder.

Grevinde Alexandra har god grund til at smile - selvom den faste apanage nu forsvinder, har hun fabelagtige jobmuligheder.

(Foto: Mikael Rieck)

 
Først mistede Grevinde Alexandra sin prinsessetitel og gennemgik to skilsmisser. Senere begyndte det politiske Danmark at overveje, om Alexandra også skulle miste sin årlige apanage på 2,3 millioner kroner. Og nu er sidstnævnte en realitet.
 
Men beslutningen er ifølge pressemeddelelsen, som grevinde Alexandra i dag har udsendt, helt og holdent hendes egen.
 
Der er dog ingen risiko for, at grevinde Alexandra nok skal tjene til dagen og vejen i fremtiden. Det fortæller flere eksperter til SE og HØR.
 
De vurderer, at den populære danskkineser nemt ville kunne indtage en fornem stilling i store danske virksomheder.
 
 
– Jeg mener bestemt, at hun kan få et rigtig godt job. Hun har et hav af kompetencer at trække på. Og derudover er hun stadig væk et godt brand i mange danskeres øjne. Jeg tror ikke, at det bliver til 2,3 millioner kroner om året. Men jeg tror sagtens, hun kunne få et vellønnet job til 100.000-150.000 kroner om måneden, fortæller Lars Holmgaard, direktør hos Holmgaard Management, der headhunter ledere, managere og direktører.
 
Han understreger samtidig, at han sagtens kunne headhunte Grevinde Alexandra til et vellønnet job i dag.
 

Hun er kompetent 

Det positive skudsmål om grevinden Alexandras talenter ud i erhvervslivet er kommunikationsrådgiver Henrik Byager helt på linje med. 
 
– Hun har bestemt noget at byde på, hvis hun satser på en civil karriere. Om hun så lige kommer til at tjene 2,3 millioner, er svært at sige. Det er ikke helt urealistisk. Hun kender jo rigtig mange mennesker. Hun er kompetent, fastslår Byager, som ikke tror, at Alexandras 20 år lange pause fra erhvervslivet kommer til at betyde noget.
 
– Hun har jo en kommerciel handelsbaggrund fra gammel tid, og så ser jeg hende som en person, der er god til at skabe internationale relationer, siger Byager. 
 
 
– Hun kan holde et møde med hvem som helst på topniveau uden at falde igennem, og hun har en intelligens, der gør, at hun godt kunne have sådan et job i en it- eller handelsvirksomhed. Virksomheder, hvor relationer og forhandlinger er vigtige at mestre, lyder den lovende vurdering fra eksperten.
 
Skal grevinden ud på arbejdsmarkedet for alvor, har hun da også allerede et godt fundament. Hun er i dag protektor for en række organisationer, herunder Dansk Blindesamfund og UNICEF, og så har Alexandra erobret en bestyrelsesplads i det schweiziske medicinalfirma Ferring Pharmaceuticals.
 
 
Tidligere har eksperter anslået over for BT, at posten indbringer hende mellem 250.000 og 500.000 kroner om året. 
 
Derudover fik Alexandra i 2016 23 millioner kroner for villaen i det eksklusive ambassadekvarter på Svanemøllevej mellem Østerbro og Hellerup nord for København, som hun fik foræret af prins Joachim efter skilsmissen.
 
Siden hussalget har Grevinde Alexandra boet til leje en fornem lejlighed i København K sammen med sønnerne - til den svimlende månedlige husleje på omkring 40.000 kroner.
 
Hvad hun ender med at lave, når den yngeste prins Felix den 22. juli 2020 fylder 18 år, har hun ikke oplyst.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close