Nyheder12. juli 2015

Har du fået 100.000 nye følgere på Instagram?

Fejl gjorde mange almindelige mennesker meget populære på Instagram
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim-kardashian.jpg
 Foto: All Over Press

Har du fået op mod 100.000 følgere på Instagram de seneste dage og sidder og undrer dig over din pludselige popularitet, så kan du godt slå koldt vand i blodet igen.

Dine mange nye følgere forsvinder igen i løbet af kort tid.

Der er nemlig tale om en fejl på det populære sociale medie og ikke, at alle bare lige pludselig er blevet helt vilde med at følge dig og din dagligdag.

Nogle har fået op mod 100.000 ekstra følgere, andre nogle få hundrede, men de bliver alle slettet.

Du behøver dog ikke frygte, at din personlige Instagramkonto er blevet hacket, eller at Instagram er under angreb.

GALLERI: Kim Kardashian lufter brysterne - artiklen fortsætter under galleriet:

GALLERI: Kardashian luftede ”tvillingerne”

Ifølge techcrunch.com er der tale om en banal teknisk fejl, som er ved at blive rettet.

Når det sker, vil dit antal af følgere nærme sig niveauet, inden fejlen opstod.

Tidligere har Instagram i et hug slettet mange tusinde falske konti, hvilket fik brugernes antal følgere til at falde. Mange troede, at de måske havde fornærmet deres følgere, men der var ved den lejlighed tale om et falsk oppustet antal følgere.

I det aktuelle tilfælde var der altså tale om en fejl.

Det er selvfølgelig trist for dig, der troede, at du var blevet meget populær natten over - det er du IKKE!

Sponsoreret indhold