Hans Pilgaard: Sidste farvel til far

For én god måned siden måtte Hans Pilgaard sige farvel til sin elskede far. Den London-bosiddende TV-vært nåede ikke hjem til Danmark, før 80-årige Kaj Pilgaard Nielsen åndede ud. Men nu er Hans i landet for at sige et sidste farvel.
- Jeg kom i går, onsdag. Fars urne skal sættes i jorden. Og så skal jeg også se til min mor, forklarede Hans, da han dukkede op til premieren på Batman-filmen "The dark knight rises" i Cinemaxx i København.
- Han kæmpede med en depression, men han døde af en massiv blodprop i hjertet, og det gik så hurtigt, at jeg ikke nåede at komme fra London til Danmark, før det var for sent, sagde Hans lige efter farens død.
Læs også: Hans Pilgaard: Mobbet
Efter et hektisk forår glæder "Hvem vil være millionær"-værten sig til et roligt efterår.
- Jeg skal hjem til London for at følge med i OL. Og så skal jeg bare holde noget ferie. Det trænger jeg til.