Nyheder12. december 2014

Gustav: - Jeg er sulten efter succes

Afslører, at han er færdig med datingprogrammer
Af af
Gustav jagter succes
Gustav jagter succes
 Foto: Thomas Laursen



Realityfyren har medvind. Han udvider hele tiden "butikken", men han savner en at dele det med.

- Klaus, du giver mig sure opstød. Det gør du. Din dans er klam, den er fuldstændig klam.

En nærmest terrakottafarvet fyr med håret fuld af pomade og Burberry-skjorten knappet ned til navlen står og spytter spydigheder efter dagens mand i programmet af samme navn.

LÆS OGSÅ: Gustavs sexråd: Sådan holder du længere

Sådan lærte vi den dengang 18-årige Gustav Salinas at kende. Selv om det hverken rimer på sød eller sympatisk, var det med fuldt overlæg, Gustav fremstod sådan.

- Jeg ville skabe mig en karriere inden for TV. Det var målet fra start, så jeg vidste, jeg skulle skille mig ud og skabe et brand, fortæller den nu 24-årige fyr til SE og HØR.

Seks år senere er navnet Gustav blevet et succesfuldt brand, der blandt andet har lagt navn til en parfume, en bog og et program på Radio24syv. Når man spørger ham, hvorfor han tror, han har fået så meget mere ud af det end mange andre realitystjerner, er svaret klart:

- Det hele afhænger af, hvor sulten man er. Jeg kommer ikke fra en velhavende familie og er ikke vant til at få alting foræret, så jeg er nok mere sulten end andre.

Selv om lysten til at opnå succes er stor, er han meget bevidst om sit brand og siger ikke ja til hvad som helst. Derfor takkede han også nej, da han blev spurgt, om han ville være med til at indspille SE og HØRs realitysang.

LÆS OGSÅ: Rasende date: - Gustav lyver

- Jeg følte ikke rigtig, at jeg havde noget til fælles med de andre, og det føltes ikke rigtigt at være med. Så ville jeg hellerel ade være, forklarer han.
Alting har en ende

Det hele kører på skinner. Han har rejst jorden rundt, købt sin egen lejlighed som 22-årig og udgivet en bog om sit liv. Men Gustav er realist og ved godt, at han er nødt til at køre firmaet Gustav i en anden retning for at holde liv i succesen. På køleskabet hjemme hos realitystjernen hænger allerede en liste over mål, der skal nås i 2015. At holde masser af foredrag, få flere kunder og skabe en træningshjemmeside er blotnogle af de mål, han har sat sig for det nye år.

- Jeg er vildt taknemlig for mit liv, men jeg er klar over, at alting har en udløbsdato, så jeg tænkerhele tiden fremad og griber de muligheder, der kommer. Ved siden af de mange TV-programmer, han har medvirket i, tager han ikke bare på bartenderjob for at tjene penge til sine kvartalslige restylaneinjektioner, han tager også ud og holder foredrag for unge mennesker.

LÆS OGSÅ: Gustav raser over tyveknægte

- Jeg fortæller dem om, hvordan jeg er nået hertil, og coacher dem i at tro på sig selv og turde jagte deres drømme. Vi kan jo rent faktisk meget mere, end vis elv går og tror. Selv om Gustav udvider sin forretning til at omfatte andet end glitter og glamour, har vi ikke set ham på TV for sidste gang.

- Jeg vil blive ved med at lave TV, så længe folk gider glo på mig, men jeg er færdig med datingprogrammer. Nu vil jeg finde en kæreste.

Sponsoreret indhold