Nyheder16. juni 2021

Grunwald trodsede onde tunger: Mit livs kærlighed

I dag kom det frem, at Lily Weiding er død. Skuespilleren dannede par med Morten Grunwald frem til hans død i 2018. Parret nåede at holde sammen i 53 år, men hendes alder var tæt på at skille dem.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/morten_grunwald_og_lily_weiding_0.jpg
 (Foto: Klaus Møller)

Han var elev på Det Kgl. Teater, hun var en af stjernerne.

Hun var gift og gravid, han havde en kæreste.

Og så var hun ti år ældre end han.

Alligevel hamrede hjertet en ekstra gang, da Morten Grunwald i begyndelsen af 60’erne hver aften skulle på scenen i stykket ”Amfitryon” en enkelt gang for at kramme stjernen Lily Weiding.

– Jeg havde altid været fascineret af Lily.

– Lige fra første gang jeg oplevede hende, var jeg betaget af hendes skønhed og hendes store talent og havde da også nydt hendes sjældne stemmes særlige erotiske klang.

– Men jeg havde selvfølgelig aldrig gjort mig nogen forhåbninger, skriver Grunwald i biografien ”Kort tid”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/morten_grunwald_og_lily_weiding_1.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

De blev kærester i 1966, men parret nåede ”kun” at være gift i 38 år. At Lily var ti år ældre end sin mand, blev heldigvis aldrig det problem, som omgivelserne ellers forudså. (Foto: Peter Grosen)

Pikant aldersforskel

Få år senere var Lily Weiding blevet enke, og Morten Grunwald var single.

Han inviterede hende med til en fest i sin lejlighed og kørte hende bagefter hjem.

– Jeg spurgte, om jeg måtte få hendes telefonnummer.

– Det ville hun først ikke give mig, men jeg blev ved, og til sidst gav hun mig det, og jeg skrev det med en speedmarker bag på solskærmen, hvor det blev siddende, alle de år jeg havde bilen, skrev skuespilleren om den ulmende romance, der startede i marts 1965.

Men det var ikke uden betænkeligheder, at den dengang 38-årige Lily Weiding gik ind i forholdet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/morten_grunwald_og_lily_weiding_3.jpg
 (Foto: Benjamin Kürstein)

Kærligheden mellem Lily Weiding og Morten Grunwald holdt livet ud – både gennem en svær begyndelse, en masse arbejde sammen og en masse år med op- og nedture. (Foto: Benjamin Kürstein)

Aldersforskellen på ti år og hendes egne to børn spændte ben – Morten skulle have en kvinde på sin egen alder, så han kunne stifte sin egen familie, mente hun.

– Vores omgivelser var naturligvis optaget af den pikante aldersforskel, og i perioder var det ganske forstyrrende, og vi kunne ikke undgå problemer, der i begyndelsen truede med at slå vores forhold i stykker.

– Men i 1966 flyttede vi sammen, lød Grunwalds genfortælling af den nervøse første tid sammen.

Gift i New York

Livet som bonusfar for Lilys døtre Julie og Xenia passede Morten Grunwald rigtig godt.

Men kort før afgang til Grækenland, hvor begge var med i optagelserne til filmen ”Martha”, gav 42-årige Lily sin kæreste beskeden: ”Du skal være far”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/morten_lily_og_tanja.jpg
 (Foto: Børge Walther)

Lily var 42 år, da hun blev gravid med datteren Tanja. Hun havde også to døtre fra ægteskabet med skuespilleren Mogens Wieth – de to piger tog Morten til sig som sine egne. (Foto: Børge Walther)

– Det øjeblik glemmer jeg aldrig. Jeg havde ikke forestillet mig det, for jeg havde fuldstændig accepteret, at vi havde to piger, skrev Grunwald.

– Det blev endnu en pige, og den nu 50-årige Tanja Grunwald er til dels gået i forældrenes fodspor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/morten_grunwald_og_datteren_tanja_grunwald_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Ligesom sine forældre har Tanja Grunwald valgt filmverdenen som sin arbejdsplads. Dog ikke foran kameraet, men som caster på mange store produktioner. (Foto: Dan Mariegaard)

I stedet for at stå på scenerne caster hun skuespillere til roller i film og TV-serier – og hun gjorde også Morten til morfar.

Det var dog først i 1980, at Lily og Morten fik papir på hinanden, da de giftede sig i New York, som parret havde et helt særligt forhold til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/morten_grunwald_og_lily_weiding_2.jpg
 (Foto: Børge Walther)

I en årrække tog kæresteparret til New York hvert år. I 1980 kombinerede de turen med et bryllup. Myndighederne krævede dog, at Grunwald gennemgik en læge - undersøgelse først, så man vidste, at han ikke bragte kønssygdomme med ind i ægteskabet. (Foto: Børge Walther)

Og ganske som lovet dengang levede de sammen, til døden dem skilte.

Morten Grunwald sov stille ind i 2018. Tre år senere sov hans hustru gennem mere end 50 år, Lily Weiding, ind.

Sponsoreret indhold