Grevinde Alexandra: Jul med sine 3 drenge

Grevinde Alexandra og hendes fotografmand Martin Jørgensen skal nok få en festlig jul på Svanemøllevej, for hendes to andre drenge, prins Nikolai og Felix, skal nemlig gennem et sandt gaveorgie.
Der er allerede afleveret julegaver fra både far Joachim, stedmor Marie, halvbror prins Henrik og resten af familen i Hellerup, så de to kommer ikke til at mangle noget, skriver Billed Bladet.
Resten af familien er i Århus, hvor dronningen har inviteret sine to sønner, fruer og deres børn til juleaften, som hun plejer.
På Marselisborg Slot bliver det helt sikkert ikke kedeligt. Det bliver første gang, at babyprinsen skal holde jul, og han skal nok blive underholdt af sin fætter Christian og kusine Isabella. Onkel Frederik og tante Mary er der også sammen med farmor og farfar og dermed er næsten hele kongefamilien samlet.
I et interview i Midtjyske Medier fortæller dronning Margrethe om sine juletraditioner og siger, at hun specielt glæder sig til at have de mindste med under højtidelighederne
- På en måde er det at vende tilbage til dengang, vore egne børn var små - at se det med deres øjne igen, siger dronningen.