Nyheder15. november 2021

Geranium fjerner kød fra menuen

Fra det nye år vil det ikke længere være muligt at bestille kød på den trestjernede Michelin-restaurant
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160314-140905-2-1920x1281we.jpg
 (Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)

Menukortet på Geranium skal skiftes ud. Og det er således i den anledning, at kødretterne ryger i svinget.

Det skriver Berlingske, der har været i kontakt med medejer og køkkenchef Rasmus Kofoed – der desuden selv er vegetar:

- Så nu har jeg besluttet, at vi dropper alt kød på menuen fra det nye år. Mest fordi jeg ikke selv spiser kød, og det jo kan være svært at overbevise andre om noget, hvis ikke man selv tror på det, fortæller Rasmus Kofoed til avisen.

Det nye tiltag betyder også, at gæster skal være hurtige.

I hvert fald hvis de skal nyde nogle af restaurantens signaturretter – det er nemlig blandt andet disse retter, der fra det nye år ikke længere vil være at finde på menukortet.

Men det nye kødfrie tiltag betyder næppe, at Geranium fremover vil skuffe.

I begyndelsen af oktober blev Michelin-restauranten nemlig kåret som den næstbedste restaurant i verden – kun overgået af Noma.

Sponsoreret indhold