Nyheder 5. oktober 2021

Noma og Geranium kåret til verdens bedste og næstbedste restaurant

Noma bliver nummer et ved prisuddelingen World's 50 Best Restaurants. Geranium får andenpladsen
Foto: Thibault Savary/AFP/Ritzau Scanpix

Noma bliver nummer et ved prisuddelingen World's 50 Best Restaurants. Restaurant Geranium får andenpladsen. Dermed har Danmark de to bedste restauranter i verden.

Begge restauranter ligger i København og har tre michelinstjerner.

Noma blev i 2019, hvor prisuddelingen sidst fandt sted, nummer to, mens Geranium fik femtepladsen.

Det er ikke første gang, at Noma, der har René Redzepi i spidsen, bliver nummer et ved World's 50 Best Restaurants.

Restauranten fik senest førstepladsen i 2014.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Til vores hold, både tidligere og nuværende, tak af hele mit hjerte. Jeg ville ønske, at alle kunne være her, siger René Redzepi på scenen ved World's 50 Best Restaurants.

Prisuddelingen kårer også verdens 100 bedste restauranter. På den liste finder man de to danske restauranter Alchemist som nummer 58 og Amass som nummer 89.

Sponsoreret indhold