Geggos hårde beslutning: Sender datteren i vuggestue

Geggo er tilbage på de sociale medier efter en periode med tid til tavshed og eftertænksomhed efter Moppers død forrige mandag.

Geggo er tilbage på de sociale medier efter en periode med tid til tavshed og eftertænksomhed efter Moppers død forrige mandag.

Foto: All Over Press)

Som forælder kan det være svært at overlade pasningen af sine små poder til andre.

Det har "Familien fra Bryggen"-stjernen Stephanie "Geggo" Christiansen måttet sande, efter at hun og kæresten Cengiz nu har besluttet at "klippe navlestrengen" og sende deres datter i vuggestue.

I et nyt blogindlæg på bloggen geggosverden.dk fortæller den 26-årige reality-mor ærligt om sine mange overvejelser i forhold til, at hendes 10 måneder gamle datter, Alba, skal hjemmefra for første gang.

- Det bliver hårdt for mig - ingen tvivl. Vi har været nede og se hendes stue og snakke med pædagogerne, og vi har en tryg fornemmelse, skriver Stephanie Geggo i blogindlægget.

Først overvejede hun, om Alba skulle passes hjemme, fordi hun fortsat bliver ammet.

- Men så tænker jeg også: Er det ikke egoistisk? Er det ikke mine behov frem for hendes? Vil Alba egentlig ikke have rigtig godt af at komme ud og være sammen med andre børn, skriver Stephanie Geggo Christiansen i blogindlægget.

Bryggen-pigen er derfor sikker på, at hun og kæresten har truffet det rigtige valg for deres datter.

- Også selv om det slår knuder i min mave ved tanken om, at jeg skal aflevere mit barn til en person, jeg ikke kender rigtigt, skriver hun.

/ritzau/FOKUS

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close