Geggo vækker debat med ammebillede

Foto: Dan Mariegaard

”Familien fra Bryggen”-stjernen Stephanie ”Geggo” Christiansen har skabt debat på sin Facebook-side.  

Det sker, efter at hun har delt et billede, hvor man ser hende amme sin næsten 14 måneder gamle datter Alba.

Det har fået en person til at kommentere, at det ifølge hende ”er en anelse unaturligt at amme, til når de kan snakke og gå” – en kommentar, som har fået Geggo til tasterne.

- Det er da lige netop alt andet end unaturligt. Flere børn går, når de er omkring et år – WHO anbefaler amning minimum to år, skriver tv-personligheden. 

”Grænser til det klamme”

Ifølge en anden bruger grænser det at amme, indtil barnet er to år, ”til det klamme”.

- Til det klamme ligefrem, Mette? Puha jeg kender mange klamme mennesker så. Jeg ammer nok også stadig, når min datter er to år. Jeg er ligeglad med, hvad du synes om mig, men.. Sikke en holdning og sikke en måde at ytre den på.

- Husk ikke at forveksle ytringsfrihed med ytringspligt. Nogle mennesker (ikke mig dog) kan blive rigtig kede af sådan en kommentar over DERES valg for deres børn, slår Geggo fast. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close