Nyheder17. marts 2014

Geggo - nu med madpakke og skoletaske

Kaster reality-glans over skoleverdenen
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/dfeee617ec3440cba6f38adf7a2f5df7.jpg
 Foto: Mikael Rieck



- Så er det besluttet. Jeg skal tage en HF. Ja dén var der nok ikke mange der havde set komme.

Sådan skriver reality-stjernen, Stephanie "Geggo" Kessler, mandag på sin Facebook-profil.

LÆS OGSÅ: Geggo genoplivet to gange

Og hun kan nok have ret i, at det næppe er alle, der havde forudset, at den mundrappe unge kvinde nu vil på skolebænken og supplere tatoveringerne og brystimplantaterne med lidt boglige vitaminer.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/bad1f97607ea4cf4a68e01bef9957d78.jpg


Geggo må gemme strandturene til weekender og læseferien. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Geggo har mere end 60.000 følgere på Facebook, og over 1.000 af dem har allerede liket hendes uddannelsesplaner.

Og under en time gammel havde udmeldingen resulteret i godt 50 kommentarer.

LÆS OGSÅ: Geggo flytter sammen med kæresten

Langt de fleste ønsker Geggo tillykke med planerne og giver hende tip med på vejen.

- Det er heller ikke slemt! Bare lav afleveringerne og kom til timerne, så går det!, skriver Thea Bom Rasmussen.

Geggo er netop nu aktuel som deltager i TV3-programmet "Et ton cash".

LÆS OGSÅ: Køb en time med Geggo

Der er dog også dem, der får sendt en sviner af sted mod Geggo.

- Skal man ikke have afsluttet folkeskolen for at blive optaget på HF?, skriver Mark Kirch.

Og Simon Birch Marcussen tager den lidt videre.

- Du kan jo heller ikke blive ved med at leve for mors penge, skriver han.

LÆS OGSÅ: Geggo sletter alle spor af Nick

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/2757d470fabf44da97324aaf789ad0e0.jpg


Geggo er på skærmen hos TV3 i "Et ton cash" i disse uger. (Foto: René Schütze)

Geggo ville ikke være Geggo, hvis hun ikke med det samme slog verbalt igen, og der er da også kontant afregning til de to herrer Kirch og Birch.

- Jeg har afsluttet 9. og 10. klasse, og det er det, der tæller, skriver Geggo til Mark der tvivler på hendes forudsætninger for at komme ind på HF.

Simon Birch Rasmussen får lidt flere verbale høvl.

- øhh... Du kender mig tydeligvis ikke, hvorfor give udtryk for at du gør? Jeg har været flyttet hjemmefra siden jeg var 14 år gammel, og har altid lært at klare mig selv. Jeg tør vædde med du er vokset trygt op og flyttede hjemmefra som 20årig, hvis ikke du stadig bor hos din mor... Taber:), skriver Geggo.

Hvor Geggo skal på HF og hvornår hun begynder er endnu uvist.

Det mest normale og et såkaldt fuldt HF-forløb varer to år med skolegang, aflevering af opgaver, eksamen med videre og resulterer i, at den studerende kan opnå en Højere Forberedelseseksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser.

Sponsoreret indhold