Galleri med 44-årige Fønsby: Lækker sommerbabe

Det kan godt være, hun knokler for at holde kroppen vedlige. Og spiser fornuftigt.
Men generne er også i orden hos 44-årige Anni Fønsby, der stadig får mændene til at vende sig om på gaden.
Heldigvis er den flotte kvinde ikke bleg for at dele herlighederne med alle os andre på både facebook og instagram.
Nogle af billederne kan du se i galleriet nederst.
- Jeg er ikke hysterisk, men har nået en alder, hvor kroppen begynder at udvikle sig de forkerte steder, grinte Anni til SE og HØR som forklaring på de mange timer, hun knokler i fitness-centeret.
På sin facebook-profil forklarer den velholdte kvinde også, hvorfor træningen er så vigtig for hende.
- Når jeg træner bliver jeg glad.
- Endorfinerne fiser rundt i kroppen på mig, helt ned i tæerne kan jeg mærke dem.
- Jeg tager fotos af min krop, for at kunne se mine resultater. Og jo, jeg er stolt af dem.
- Jo ældre, man bliver, jo sværere er det at holde sig i form. Der skal trænes hårdere og i længere tid, skriver hun blandt andet.
Og Anni er godt tilfreds med resultaterne.
Hun skriver nemlig også:
- Nogle gange tænker jeg om det er det hele værd at træne så meget.
- Men når jeg så kigger på mine fotos, så tænker jeg: Hell yes! Gu er det så..., skriver hun og høster forståeligt nok masser af positive reaktioner på sine flotte billeder.
Gennem årene har SE og HØR skrevet utrolig mange spalter om Anni, der har medvirket i utallige tv-programmer, og også forstår at feste igennem.
Fønsby har tidligere optrådt som model og blev for alvor kendt i tv-programmet "Erik og Anni goes to Hollywood" på Kanal 4.
Og så har hun faktisk en lille rolle i den aktuelle successerie TAXA, hvor Anni er bar-dame og Jimmy Jørgensens kæreste.
Herunder nogle af de lækre billeder, den 44-årige babe har lagt ud på de sociale medier.