Nyheder13. november 2021

Fyret Amazon-chauffør taler ud: - Jeg afleverede bare pakker

Tywan George vidste, han var i problemer, da en video blev delt på TikTok. Men ifølge ham selv gjorde han bare sit arbejde - og lidt til ....
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prc_208037231.jpg
 Foto: TikTok

En Amazon-chauffør mistede sit job, efter en viral video afslørede, at han havde haft kvindeligt besøg bagerst i sin pakkevogn.

Mange har gættet på, at der måtte have fundet et hedt støvnemøde sted bag de lukkede bagdøre, men ingen har vidst, hvad der helt præcist skete.

Men nu står den amerikanske pakkeomdeler frem og fortæller til TMZ, hvad det hele gik ud på.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

- Jeg gjorde bare mit job, du ved. Jeg afleverede pakker, fortæller eks-chaufføren ved navn Tywan George.

Da journalisten spørger, hvad kvinden - som Tywan George kalder for sin partner - så lavede omme bag i bilen midt i arbejdstiden, siger han ikke helt direkte.

Men han siger, at "det skete bare en gang, men jeg gjorde, hvad enhver mand i Amerika ville gøre."

... Så på linje med spekulationerne i videoens kommentarspor, tyder det på, at der blev leveret en slags pakke. Om det var til den hårde eller bløde side, melder historien ikke noget om.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Hændelsen er faktisk af ældre dato, nemlig juli 2019 i et nabolag i Florida. Men da videoen så dagens lys på det sociale medie TikTok den 24. oktober, eksploderede det. I skrivende stund er den set mere end 11,6 millioner gange.

Intet savnet eller stjålet

Da Tywan George selv opdagede, at videoen blev spredt og set af millioner af mennesker, vidste han godt, at han stod til at miste jobbet.

- Jeg vidste det ville ske, så snart videoen gik viralt og den fik en million visninger på TikTok. Jeg vidste det godt, fordi Amazon er strikse.

En talsperson fra Amazon meldte klart ud efter fyringen, at de ikke tillader uautoriserede passagerer i deres leveringsvogne.

Men at den mystiske, blonde kvinde, han holdt døren for, da hun barfodet hoppede ud ad varevognen, ligefrem skulle få store konsekvenser for hans job, føler han ikke er helt berettiget. For ifølge ham var der ingen skade sket.

- Jeg følte, at det at miste mit job ville være det værste, de kunne gøre mod mig. Der var ingen pakker, der blev meldt savnet, og intet blev meldt stjålet.

- Det var bare episoden, der gik viral, der kostede mig mit job.

Sponsoreret indhold