Nyheder23. juni 2011

Fyret 14 gange i træk

Thomas Bo Larsen er noget af en mundfuld for sine arbejdsgivere
Thomas Bo Larsen en den heldige indehaver af ikke færre end 14 fyresedler
Thomas Bo Larsen en den heldige indehaver af ikke færre end 14 fyresedler
 Foto: All Over

Den 47-årige skuespiller har ikke altid været lige så populær på sine arbejdspladser, som han er i dag.

Faktisk, har han præsteret at blive fyret hele 14 gange i træk, det fortæller han i det nyeste nummer af Femina.

Læs også: Thomas Bo Larsen: Forelsket

Det skete i hans spæde ungdom efter han var blevet smidt ud af 8. klasse, fordi han ikke kunne stave og i stedet brugte tiden på at lave ballade.

- Hver gang jeg blev fyret, sagde min far: "Op på hesten igen, min dreng. Find noget nyt." Jeg kommer fra et hjem med meget kærlighed, og mine forældre har altid støttet mig, ligegyldig hvor mange nederlag jeg fik. Og det var sgu mange, indrømmer skuespilleren.

Læs også: Danske kendte i fly-ballade

Thomas Bo Larsen tør derfor næsten ikke at tænke på, hvad der var sket, hvis han ikke var blevet skuespiller.

- Dem (drømme red.) havde jeg ikke nogen af. Så, hvis jeg ikke var blevet skuespiller, kan det da sagtens være, at jeg var endt som kriminel, spår skuespilleren.

Heller ikke en tur i militæret var nogen succes for den unge Thomas Bo Larsen, som selv mener, at han var DAMP-barn.

- Jeg kunne jo overhovedet ikke sidde stille. Som de sagde til mig i militæret: "Tuberkulose-Larsen, det her er ikk' nogen legeplads!". Men dengang var alting en legeplads for mig, husker skuespilleren.

Sponsoreret indhold