Nyheder12. februar 2010

Frederik: Træt af janteloven

Kronprinsen langer ud efter de, der ikke tror på, at han kan håndtere jobbet i IOC
Frederik er ikke specielt tilfreds med, at han blev kritiseret for ikke at have nogen holdning
Frederik er ikke specielt tilfreds med, at han blev kritiseret for ikke at have nogen holdning
 Foto: All Over

Vores kommende konge er stadig lidt mopset.

Da han skulle vælges ind i Den Internationale Olympiske Komité blev han igen og igen udæsket en holdning til det arbejde, han skal bestride. Ikke mindstde mindre flatterende ting, som komitéens medlemmer står bag.

Men det undgik han at svare på.

Og han mener pressen ihærdighed er et udtryk for jantelov.

- Efter sessionen i Købehavn undrede det mig lidt, at kritikkerne ikke kunne se længere ud i fremtiden. Lige til det sidste ønskede nogen, at det fejlede for mig. Sådan er det i Danmark. Men nu ser jeg fremad, siger kronprins Frederik til Ekstra Bladet.

- Man laver ikke paladsrevolutioner fra den ene dag til den anden. Men jeg kan udøve indflydelse i IOC. Det synes jeg også, kritikerne skal se på, fastslår IOC's danske medlem.

Kronprins Frederik og alle de øvrige IOC-medlemmer er til OL i Vancouver, hvor de har deltaget i en række møder, uden at kronprinsen har taget ordet.

- Foreløbig lytter jeg og suger til mig, siger han.

Sponsoreret indhold