Nyheder8. september 2014

Foruroligende bog: Prinsesse Diana truede Camilla på livet

Nye chokerende detaljer om det britiske kongehus
Af af
Prinsesse Diana omkom i en bilulykke i 1997 - en ny bog hævder nu, at Folkets Prinsesse var både kontrollerende og jaloux
Prinsesse Diana omkom i en bilulykke i 1997 - en ny bog hævder nu, at Folkets Prinsesse var både kontrollerende og jaloux
 Foto: AOP



Det er ingen hemmelighed, at ægteskabet mellem prinsesse Diana og prins Charles var både stormfuldt og ulykkeligt.

Men nu afslører en ny bog hidtil ukendte detaljer om den dramatiske familiefejde i det britiske kongehus, og de nye detaljer har allerede chokeret det britiske folk.

Det skriver det britiske medie Daily Mail.

Lørdag kunne det britiske medie eksklusivt bringe uddrag fra bogen 'Prince Harry: Brother, Soldier, Son', der udkommer i morgen i anledning af prins Harrys 30-års fødselsdag den 15. september.

Ifølge den britiske forfatter Penny Junor var kongehuset dengang en forfærdelig blanding af spiseforstyrrelser, jalousi, sygeligt kontrol og trusler - og det tragiske ægteskab mellem prinsesse Diana og prins Charles endte med at påvirke deres to børn, William og Harry, dybt.

Børnene kom fra et ødelagt hjem, som forfatter Penny Junor beskriver det.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9652f8efa30548df9d344cadee83d690.jpg



Prinsesse Diana og prins Charles mens alt stadig var fryd og gammen (Foto: AOP)


LÆS OGSÅ: Diana: Død-bilen er sat til salg

LÆS OGSÅ: Prinsesse Dianas kok raser: Hendes mindesmærke er ødelagt

LÆS OGSÅ: Dianas død forbliver et mysterium

Prinsesse Diana, der i offentligheden blev kendt som 'Folkets Prinsesse' var ifølge bogen sygeligt jaloux, kontrollerende og manipulerende - og gik ikke af vejen for at fyre barnepiger, der blev for tætte med hendes sønner.

Men beskyldningerne mod Diana, der omkom ved en trafikulykke 31. august 1997, stopper ikke her.

- Diana så sammensværgelser overalt og sendte anonyme, foruroligende og nogle gange ondsindede beskeder til en række personer inklusive hendes privatsekretær, Patrick Jephson, og 28-årige Tiggy Legge-Bourke, som var ansat af prins Charles til at se efter drengene i kølvandet på separationen, skriver forfatteren blandt andet i bogen.

Også Charles' elskerinde - hans nuværende kone - Camilla Parker Bowles modtog foruroligende beskeder.

Sent en nat skulle prinsesse Diana således have ringet Camilla Parker Bowles op, mens Camilla Parker Bowles var alene i sit hus langt ude på landet.

- 'Jeg har sendt nogle for at dræbe dig,' sagde Diana angiveligt. 'De er ude i haven. Kig ud af vinduet. Kan du se dem?'.

Forfatteren oplyser ikke, hvordan hun har fået adgang til disse oplysninger.

Penny Junor har allerede nu mødt kritik for sin bog, der udkommer i morgen. Og tidligere er hun også endt i modvind for at skrive hårde ting om den afdøde prinsesse Diana - det skete blandt andet, da hun i forbindelse med en bog om prins William i 2012 kaldte prinsesse Diana for 'psykisk syg'.

Diana blev gift med prins Charles 29. juli 1981 i St. Paul's Cathedral i London. I 1992 fortalte parret, at de skulle separeres, og i 1996 var skilsmissen fuldendt.

Sponsoreret indhold