Prinsesse Dianas kok raser: Hendes mindesmærke er ødelagt

Dianas mindesmærke er fyldt med alger, og det er en skændsel, mener hendes tidligere kok

Dianas mindesmærke er fyldt med alger, og det er en skændsel, mener hendes tidligere kok

Foto: AOP



Prinsesse Dianas tidligere kok, Darren McGrady, er rasende.

På Twitter anklager han nu den afdøde prinsesses egen bror, Earl Spencer, for at forsømme mindesmærket for Diana, som ligger på Earl Spencers ejendom Althorp i Northamptonshire.

- Hvis jeg behandlede Prinsesse Diana, da hun var i live, på samme måde som du behandler hende i døden, var jeg blevet fyret, skriver Darren McGrady bl.a. og tilføjer:

- Bevis, at du ønskede #PrincessDiana hos dig, fordi du elskede hende og ikke kun for at tjene penge.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Dianas død forbliver et mysterium

LÆS OGSÅ: Galleri: Her er et af de sidste billeder af stjernerne, før de døde




Dianas tidligere kok raser over algerne ved Dianas mindesmærke (Foto: Twitter)




Ifølge den tidligere kok burde Earl Spencer og resten af folkene på ejendommen Althorp have sørget for, at alger ikke ville invadere prinsessens mindesmærke.

En talsmand fra Althorp i Northamptonshire fastslår dog over for det britiske medie Daily Mail, at mindesmærket bliver passet godt på, og at problemet skyldes den varme sommer:

- Alger er et irriterende problem for mange søer i sommermånederne, siger en talsmand fra Althorp til det britiske medie og tilføjer:

- De høje temperaturer denne sommer har gjort opgaven med at holde det under kontrol yderst vanskelig.

Prinsesse Diana, som døde i en bilulykke i Paris i august 1997, er begravet på et hemmeligt sted af sikkerhedsmæssige hensyn, men hendes mindesmærke er placeret på en lille ø midt i dammen.

Besøgende kan for omkring 160 danske kroner besøge Dianas mindesmærke, og hvert år valfarter tusindvis til Althorp i Northamptonshire for at vise Folkets Prinsesse ære.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close