Nyheder19. marts 2016

Fortsat krig på kniven mellem X Factor-dommere

Den nye 'elev i klassen' får hug af Remee og Blachman
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/remee-mette-lindberg-thomas.jpg
 Foto: Claus Poulsen)
Den strid, der har ulmet mellem X Factor-dommerne det meste af denne sæson fortsatte fredag aften, hvor det blev et farvel til Clifforth & Hein.
De var ude i omsang mod Mettes ene deltager, Alex, og det var netop Alex der - igen - var årsag til striden mellem de tre dommere, hvor det fredag aften virkede som om, de to mandlige dommere, Blachman og Remee, var blevet enige om at give Mette en tur med grovfilen.
Blachman var også sidste fredag ude med riven efter Mette på grund af hendes håndtering af Alex. Blachman mener ikke, at Mette med sit sangvalg etc. for alvor forløser Alex' potentiale og lader ham 'give los'. Og det var også emnet fredag, hvor Remee tilsluttede sig kritikken af Mette og hendes sangvalg til Alex.
Thomas Blachman mener, at Mette er den overvejende årsag til, at Alex havner i farezonen og må ud i omsang, fordi der - ifølge Blachman - er noget, der kikser i relationen mellem mentoren Mette og mentee'en, Alex. Da Blachman efter en lang enetale sendte Alex videre i konkurrencen på bekostning af Clifforth & Hein, opfordrede han ham til selv at vælge sine sange med hentydning til, at Mettes sangvalg havde bragt Alex i farezonen flere gange. Mette: De føler sig truet Efter aftenens program spurgte SE og HØR Mette Lindberg om, hvordan hun forholdt sig til kritikken fra sine to meddommere. - Der har været lidt en mandeklub over det, ja. Det har der. Men jeg kender mange, der har siddet mellem Remee og Blachman, som har haft det værre end mig, siger Mette Lindberg til SE og HØR. Hun har en idé om, hvorfor Remee og Blachman er efter hende: - De var måske lidt hårdere, men det er også fordi, de føler sig truet, tror jeg. Men jo, de begynder at vise mere tænder - og de HAR slebet dem.
Hun er dog ikke blevet kyst over de mange udfald. - Selv om jeg måske ligner en lille mus, så har jeg hud som en elefant, lyder det fra en, trods de mange verbale tæsk, skarp og humørfyldt Mette Lindberg.

Sponsoreret indhold