Nyheder30. juli 2011

Fortryder Dogville efter massakren på Utøya

Anders Breivik havde Dogville på sin personlige top 3 på Facebook, og det er Lars von Trier ked af
Lars von Trier har gjort sig mange tanker omkring terrorangrebet i Norge
Lars von Trier har gjort sig mange tanker omkring terrorangrebet i Norge
 Foto: All Over

Da Anders Breivik dræbte 69 uskyldige, unge nordmænd på Utøya var han muligvis inspireret af Lars von Triers film Dogville.

I filmen, som Breivik havde på en 3. plads over sine yndlingsfilm på Facebook, tager hovedpersonen, spillet af Nicole Kidman, en grusom hævn over indbyggerne i landsbyen Dogville. De har misbrugt hende, og hun lader dem alle skyde ned af sin fars gangsterbande.

Læs også: Tries tåbelige naziudtalelser

- Jeg har det vanvittig dårligt med at tænke på, at Dogville, som ellers i mine øjne er en af mine mest vellykkede film, skulle have været en slags drejebog for ham. Det er rædselsvækkende, siger Lars von Trier til Politiken.

Læs også: Von Trier fortryder

- Og så kan du spørge, om jeg er ked af, at jeg har lavet filmen. Og ja, hvis den har givet sig det udslag, så er jeg ked af, at jeg har lavet den. Men det er klart, at jeg også har et pædagogisk sigte med mine film, selv om jeg nødig vil være ved det, og mit sigte går i hvert fald i den stik modsatte retning af Breiviks handlinger, lyder det fra den danske filminstruktør.

Lars von Trier udtaler til samme medie, at han mener, Pia Kjærsgaard også bærer en del af ansvaret for terrorhandlingen i Norge.

Sponsoreret indhold