Nyheder11. marts 2024

Forbrugerrådet Tænk vil stramme regler for influencere

Influencere, der henvender sig til børn, skal betragtes som alle andre medier og ikke kunne gemme sig bag at være privat erhvervsdrivende, mener forbrugerrådet
Morten Münster samt Jasmin og Mika fik for nylig kritik af Forbrugerrådet Tænk for deres rolle i Kims Chips Battle. 
Morten Münster samt Jasmin og Mika fik for nylig kritik af Forbrugerrådet Tænk for deres rolle i Kims Chips Battle.
 Foto: Gregers Overvad

Promovering af forskellige chipsvarianter skabt en børnenes helte, en 40 minutter lang smagstest af Monster-energidrikke sammen med yndlingsyoutuberen eller en Elgiganten som tømmes på et minut af favoritinfluenceren.

Det er eksempler, som Forbrugerrådet Tænk hiver frem, når de advarer mod reklamer, henvendt til børn, der er skabt af kendte ansigter fra de sociale medier.

Organisationen mener, at reklamereglerne i høj grad er fra en tid, før der var noget der hed influencere eller sociale medier, og derfor er det ikke altid klart, om der brydes regler, når der reklames for produkter.

Det betyder, at influencere bevæger sig på kanten af love. Og i de fleste tilfælde sikker uden at vide det.

- Men vi har desværre også set flere eksempler på, at influencere bevidst forsøger at udnytte uklarhederne til at skjule samarbejdsaftaler eller gemme reklamemarkeringer bag logoer eller ved at skrive med en ulæselig tekstfarve.

- Det er særligt alvorligt, når børn og unge ser med, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk

Her peger man på tiden før sociale medier, hvor børn i stedet så børneprogrammer som Snurre Snups Søndagsklub.

Her så man ikke den gode Bubber hive en pose chips op ad badekarret, da det var og stadig er imod radio- og tv-loven.

Men i dag er det anderledes på sociale medier, hvor influencere endda kan siges at blive ansat som en sej storebror eller storesøster, som børn altså virkelig stoler på, mener organisationen.

- Influencerne agerer i krydsfeltet mellem at være private og professionelle erhvervsdrivende, og derfor opfatter mange af dem heller ikke sig selv som erhvervsdrivende med alle de regler, der følger med.

- Men vi mener ikke, at influencere skal kunne ”gemme sig” og undgå regulering ved ikke at være en erhvervsdrivende i traditionel forstand, skriver Tænk.

Af samme grund er Forbrugerrådet Tænk klar med tre initiativer, der skal medvirke til, at influencere fremover betragtes som traditionelle erhvervsdrivende og medier.

3 initiativer fra Forbrugerrådet Tænk

1. Influencere skal betragtes som medier

Forbrugerrådet Tænk mener, at influencere fremover bør betragtes som medier og følge radio- og fjernsynsloven, når de er tv-lignende. Ved at anse en influencer, der producerer videoindhold, på linje med en traditionel tv-kanal, forpligtes influencere til at adskille deres kommercielle indhold fra det redaktionelle indhold, sådan som det er tilfældet ved tv, hvor bl.a. ’product placement’ er forbudt. Det vil bidrage til at skabe mere lige konkurrencevilkår samt bedre og mere tidssvarende beskyttelse af særligt børn og unge.

Samtidig skal der afsøges muligheder for at begrænse omfanget af reklamer i det indhold, influencere producerer. Det gælder særligt i forhold til indhold, der har børn og unge som målgruppe. Her kunne man lade sig inspirere af den nuværende lovgivning i forhold til TV-indhold, som maksimalt tillader 20 procent reklamer i det samlede indhold.

Der bør desuden tilføres nødvendige ressourcer til Radio- og tv-nævnet, så nævnet kan sikre aktiv håndhævelse og monitorering af influenceres overholdelse af radio- og fjernsynslovgivningen.

2. Influenceres reklameindhold skal markeres tydeligt med standardiserede reklamebannere

Ikke alle influencere vil være leverandører af indhold, som er tilstrækkeligt tv-lignende til, at de bør følge de regler, der gælder for tv-indhold (radio- og fjernsynsloven).

Forbrugerrådet Tænk foreslår, at uanset om en influencers forretningsmodel karakterises som tv-lignende eller ej, så skal influenceres reklameindhold markeres med tydelige, standardiserede reklamebannere under hele reklamens sendetid. Hvis hele indholdet er reklamerelateret, skal reklamebanneret fremgå under hele opslagets varighed.

3. Børn og unge, der benyttes i reklamer på sociale medier, skal have juridisk beskyttelse

Reklamebekendtgørelsen beskytter børn, hvis de deltager i fjernsynsreklamer. En sådan beskyttelse bør som minimum også gælde, når børn deltager i reklamer på sociale medier.

Forbrugerrådet Tænk foreslår derfor, at børn under 14 år – ligesom det er tilfældet for fjernsynsreklamer – ikke må medvirke i influenceres reklamer, hvis det kan indebære risiko for skade eller urimelig belastning eller kan anses for at være uetisk brug af børn. Børn under 14 år skal fx ikke afgive anbefalinger af produkter eller tjenesteydelser af nogen art. Deres deltagelse i reklamer skal begrænses til det strengt nødvendige, fx til at vise børnetøj, børnesko eller legetøj. Reglerne vil også gælde i forhold til brug af egne børn i reklamer, som det fx ses hos såkaldte ”momfluencers”.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Sponsoreret indhold