Nyheder20. marts 2023

Forårsjævndøgnet gør dagen længere end natten: Nordlyset kan vende tilbage

Der er gode muligheder for at se nordlys, når det mandag er forårsjævndøgn, og dagene bliver længere end nætterne
Der kan være forhøjet mulighed for at se nordlys i Danmark igen.
Der kan være forhøjet mulighed for at se nordlys i Danmark igen.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mandag sker det. Endelig bliver dagene længere end nætterne.

20. marts er det forårsjævndøgn i Danmark, og det betyder, at det nu er forår, hvis man kigger på det rent astronomisk.

Det betyder dog ikke, at metrologerne ved DMI er klar til at melde forår.

I en pressemeddelelse skriver de nemlig, at foråret først indtræder for metrologer, når temperaturen følger klokkeslættet frem til middag – så der klokken 8 er otte grader, klokken 9 er der ni og så videre.

Og selv om det den seneste uge har set lovende ud for forårsudsigterne, så kunne samme metrologiske institut meddele, at vi går en grå uge med regn og køligere temperaturer.

Men selv om det metrologiske forår ikke har nået danskerne endnu, så bringer det astronomiske noget helt specielt med sig.

For jævndøgnet giver nemlig en forstærket mulighed for at se nordlys i Danmark igen, som det var tilfældet i slutningen af februar.

Ifølge TV 2 Nord skyldes det, at en større del af den nordlige halvkugle vender mod Solen, og dermed er man mere eksponeret for solpartikler, som er grundstenen til nordlys.

Derudover har Solen en cyklus på 11 år, hvor der er mere aktivitet i nogle perioder. Lige nu befinder den sig i en maksimumperiode, hvor der er flere solstorme, der sender solpartikler mod Jorden.

Sponsoreret indhold