Nyheder27. februar 2023

Smukt vejrfænomen sætter nettet i flammer: I aften kan det ske igen

For anden aften i træk er der gode muligheder for at se nordlys på danske breddegrader

Nordlys over Danmark

Det er sjældent, at der er optimale forhold til at se nordlys fra dansk jord. Men i aftes skete det, hvilket fik mange danskere til at dele oplevelsen på de sociale medier.

Og i aften kan det så ske igen.

- Det er usædvanligt at se nordlys over Danmark.

- Det sker måske et par gange om året, siger Marielle Fournier, vagthavende meteorolog hos DMI.

Søndag skete det altså flere steder i Jylland, på Fyn og Sjælland.

Selv i København kunne man fra højere bygninger og i naturen på Amager betragte det smukke fænomen.

Her er vi i Aalborg.
Her er vi i Aalborg.
 Foto: Presse-fotos.dk

Og ifølge DR kan vi glæde os til en "genopførelse" mandag aften.

- Lige nu ser det ud som om, der kan være nordlys mellem klokken 21 og 02 i nat.

- Det betyder ikke, at der er nordlys i hele det tidsrum, det kan komme meget sporadisk, forklarer Cecilie Sand Nørholm, der er astrofysiker på Planetarium i København, til dr.dk.

Skal man tro mediets egen meteorolog Søren Jacobsen, vil særligt de nordligste egne af landet have klart vejr nok til en ny "nordlys-fest" i aften.

Sponsoreret indhold