Nyheder7. august 2017

Fodboldkvinderne hyldet: Nu skal det fejres

Der var alle følelser på spil, da de danske fodboldkvinder i dag ankom til Viborg for at blive hyldet for deres flotte EM
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.8984772o.jpg
 Foto: All Over Press

De sidste par måneder er danskerne kommet på fornavn med de danske fodboldkvinder.

Pernille Harder, Theresa Nielsen, Katrine Veje og alle de andre dejlige kvinder har spilet sig ind i hjerterne på hele Danmark.

Ved EM i Holland måtte de desværre se sig slået i finalen af værterne, men det var ikke til at mærke i Viborg i dag.

Her blev kvinderne modtaget som helte, og hele rådhuset var proppet til randen af glade borgere, der alle var mødt op for at få et glimt af vores nye sportshelte.

Viborg har gennem længere tid været hjemmebane for de danske håndboldkvinder, og derfor var det altså også første stop i fejringen af de seje fodboldspillere.

Men selvom der de seneste uger har været øget fokus på pigerne, kom det alligevel bag på mange af spillerne, hvor mange danskere der i virkeligheden var kommet kun for deres skyld.

- Vi har bare levet i en boble, og så kommer vi hjem til det her. Det er helt vild, sagde Kathrine Veje til SE og HØR om det flotte fremmøde.

For nogle af spillerne var det derfor lidt svært at holde tårerne tilbage, da de blev mødt af hurra-råb og landssang.

Det var derfor også en flok meget taknemmelige piger, SE og HØR efterfølgende talte med.

- Jeg kan kun sige på hele holdets vegne, at vi er så taknemmelige for den her opbakning, sagde holdets målmand, Stina Lykke.

Theresa Nielsen kunne fortælle, at den flotte sølvmedalje i nat blev fejret på holdet.

- Vi hørte noget god musik og fik lidt øl, men ikke for mange, for vi vidste godt, der ventede os en lang dag i dag. Men senere skal vi fejre det i Grøften, så mon ikke der kommer en del indenbords der også, sagde hun.

Ligesom sine medspillere var hun også meget rørt over fremmødet i Viborg.

Til både jubelbrøl, klapsalver og masser af dannebrogsflag kunne pigerne drage videre til København, hvor festen for alvor kan starte.

Sponsoreret indhold