Finn Nielsen fylder 80 år: Hver dag er en fest

– Jeg nyder livet, og hver dag er en fest. Jeg føler mig taknemmelig over at have gode gener, så jeg stadig kan være i fuld gang, siger Finn Nielsen.

– Jeg nyder livet, og hver dag er en fest. Jeg føler mig taknemmelig over at have gode gener, så jeg stadig kan være i fuld gang, siger Finn Nielsen.

(Foto: Peter Grosen)

Når man møder skuespilleren Finn Nielsen, er det svært at forstå, at den mand fylder 80 år i dag. 

For dels ligner han stadig en ungdommelig charmør, dels er han frisk i både hjerne og krop. Men egentlig tænker han ikke så meget på det, for han har stadig masser af planer og drømme, han ønsker at få opfyldt.

– Selvfølgelig er jeg lidt vemodig over al den tid, der er gået, og at den korteste tid er tilbage. Men samtidig har jeg et godt liv, som jeg nyder, så jeg har ikke noget at klage over. Jeg er lykkelig for, at jeg er frisk og rask, siger Finn Nielsen til SE og HØR og fortsætter:

- For jeg elsker jo livet og prøver at få hver dag til at være en fest. Det gør jeg bl.a. ved at være god ved mig selv. Jeg elsker at lave mad – og spise det – og gerne med et godt glas rødvin til.

– Jeg er taknemmelig for, at jeg har gode gener. Men jeg gør også selv noget for at holde mig i gang. Jeg vinterbader og dyrker lidt motion, dog ikke hysterisk meget. Jeg laver hver dag lidt øvelser på gulvet, cykler, og om sommeren tager jeg gerne en tur på rulleskøjter. For to år siden tog jeg sejlercertifikat, og jeg har lige meldt mig ind i en roklub og skal i gang med at lære at sejle kajak, siger Finn Nielsen.

Selv om jeg er kommet op i årene, føler jeg mig ikke så gammel. Det ville dog være løgn at sige, at det ikke rører mig, at jeg bliver 80 år, for det gør det. Men jeg er heller ikke ked af det, for kroppen er endnu intakt.

– Jeg er skam også stadig seksuelt aktiv. Jeg er taknemmelig for, at jeg stadig har lyster på kærlighedsområdet, som da jeg var ung, siger Finn Nielsen, der er kæreste med Vita Olsen, som dog bor i Vendsyssel. 

Læs hele interviewet med Finn Nielsen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close