Nyheder26. september 2014

Fetterlein - nu med tjek på tilværelsen

Den 44-årige charmør siger, at han er begyndt at opføre sig mere voksent
https://imgix.seoghoer.dk/media/189e509742754fbaa18a08160c9139f4.jpg
 Foto: Dan Mariegaard



Han er kendt som ham, der vælter sig i sprut og damer og som ikke kan finde ud af at betale sine regninger. Men nu vil Frederik Fetterlein vise en anden side af sig selv.

LÆS OGSÅ: Bendtner og Fetterleins drenge i fars fodspor

Damecharmøren har nemlig rundet de 44 år, og det kan mærkes. Selvom der stadig er plads til lidt spas og løjer, er den tidligere tennisspiller derfor begyndt at opføre sig mere voksent.

Og netop den side af sig selv vil Frederik Fetterlein gerne vise frem i sit nye program "Fetterleins Fristelser".

- Jeg synes, det kunne være fedt at vise folk en anden side af mig selv, så folk ser mig anderledes. Mange tror, at jeg bare står sent op hver dag og går på klub. Her kan de se, at jeg har et meget almindeligt liv med mange af de samme problemer som alle andre med at hente børn og få hverdagen til at hænge sammen. Jeg er en mand, der er ved at få lidt ro på livet, siger Frederik Fetterlein.

LÆS OGSÅ: Pernille havde sex med Fetterlein inden tv-program

Det er ikke kun på tv- og hjemmefronten, at den festlige sportsmand kan mærke, at det er lidt lang tid siden, han forlod teenagealderen.

- Jeg glemmer nogle gang, at jeg næste gang fylder 45 år og ikke 20 år. Men især inden for det sidste halve år har jeg kunnet mærke, at jeg skal til at passe bedre på mig selv. Min krop kan ikke holde til at gå i byen med drengene hele tiden, og det er vigtigt at acceptere, fortæller Frederik Fetterlein.

LÆS OGSÅ: Fetterlein scorede kassen på Luksusfælden

Når aftenerne ikke kan fyldes ud med drukture i byen, må den 44-årige festabe derfor finde på andre ting at bruge sin tid på.

- Jeg er begyndt at være mere sammen med min familie og vælger tit at spise ude om aftenen i stedet for at gå i byen. Jeg er også begyndt at træne mere, spise mere sundt og få mere søvn. Ganske enkelt leve mere fornuftigt, for mit immunforsvar har her på det sidste været lidt svækket på grund af overbelastningen, siger Fetterlein.

LÆS OGSÅ: Fetterlein flytter hjem til sin far

"Tæsk en kendt", "6 på date" og "Luksusfælden" er bare nogle af de programmer, den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein har været med i.

"Fetterleins Fristelser" har premiere på Kanal 4 den 25. september.

Sponsoreret indhold