Nyheder31. marts 2014

Flytter hjem til farmand

Frederik Fetterlein bor igen under samme tag som sin far
Frederik Fetterlein dropper mor og far
Frederik Fetterlein dropper mor og far
 Foto: Thomas Laursen



Vi kender det alle sammen. Når pengene ikke rigtigt rækker, og man allerede d. 1. i måneden kan se, at regninger til husleje, el, vand, varme og internet har slugt det meste.

Og de fleste af os, har nok også siddet go drømt os tilbage til dengang, vi var unge og bare kunne rykke hjem på teenageværelset igen, hvis økonomien sejlede.

LÆS OGSÅ: Fetterlein tjener 400.000 på reality-TV

Men hvor normale voksne mennesker lader det blive tankerne, har den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein gjort alvor af den løsning og er rykket ind hos farmand. Det skriver Ekstra Bladet i dagens avis.

I folkeregisteret har avisen således kunne se, at den snart 44-årige Fetterlein nu igen deler adresse med sin far, Ole Fetterlein, i hans hus i Rungsted. Et hus Fetterlein senior købte, da lille Frederik blot var 10 måneder gammel, skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Alderen trykker for Fetterlein

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/784fa554951c461eb50f2e33c03515da.jpg


Fetterlein har sønnen Sean med sangerinden Saseline Sørensen (Foto: Thomas Laursen)

Så efter flere år i London, Monaco og senest i kendissernes foretrukne lejlighedshotel Stay på Islands Brygge, hvor også Remee, Christopher og Medina holder til, er Frederik Fetterlein nu tilbage i barndomshjemmet.

For et par sæsoner tilbage kunne vi se den tidligere tennisstjerne i TV3-programmet "Luksusfælden", der hjælper danskere med at få styr på deres dårlige økonomi. Men med denne flytning kunne det tyde på, at Fetterlein stadig kun har småpenge på kistebunden.

LÆS OGSÅ: Fetterlein scorer kassen på "Luksusfælden"

Han har ellers ivrigt medvirket i realityprogrammer som "Divaer i junglen" og "6 på date", men hyren herfra har måske ikke været stor nok til at betale regningen på Stay.

I hvert fald har han nu igen samme adresse som sin far. Men om det blot er en midlertidig foranstaltning, eller om Fetterlein, der selv har to børn, ligefrem dyrker en boform med tre generationer under samme tag, beretter formiddagsavisen ikke noget om.

LÆS OGSÅ: Saseline til Fetterlein: De var klamme kællinger


Sponsoreret indhold