Nyheder24. juni 2011

Fetterlein: Jeg finder bare en ny ”Charlotte”

Ekstennisspilleren har ikke planer om at få fjernet sin kærlighedstatovering - det er nemmere at nedlægge en navnesøster
https://imgix.seoghoer.dk/media/6378a80beb004afd9175d8e0966a5cff.jpg
 Foto: All Over

Tidligere på ugen kom det frem, at Charlotte Damberg, som Frederik Fetterlein har haft et særdeles stormfuldt forhold med, ikke længere ønsker, at tennisstjernens navn skal pryde hendes håndryg.

Da det var hottest mellem de 2, fik de lavet kærestetatoveringer. Hun fik skrevet "Frederik" og han "Charlotte", men mens hun har planer om at få fjernet sin med laser, har Frederik Fetterlein fundet en anden løsning på problemet.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/62d3555f9d264aeeb53688c2e8ab4fbd.jpg


Sådan ser de omtalte tatoveringer ud (Foto: All Over)

Læs også: Fetterleins eks: Vil have fjernet Frederik

- Jeg venter lidt med det, og jeg kender sgu mange, der hedder Charlotte, ellers så møder jeg nok én, der hedder det, siger den fallerede tennisstjerne til TV2 Gossip, men tilføjer så mere seriøst:

- Jeg har ikke lige tænkt over at få den fjernet, og jeg har det fint med, at det bliver stående. Det er jo gode minder, jeg har i tiden sammen med Charlotte, og hun er en god pige.

Læs også: Frederik Fetterlein i klammeri med eks'en

Frederik Fetterlein har i øvrigt også stadig den tatovering, han fik, da han var sammen med Saseline. Den har han heller ingen planer om at skille sig af med.

- Det er noget helt andet med Saseline, da hun er mor til mit barn, og jeg vil jo altid have en eller anden form for forbindelse med hende, da jeg stadig holder af hende, siger Fetterlein.


Sponsoreret indhold