Nyheder14. april 2015

”Fast and the Furious 8” på vej: Det ved vi om filmen

Vin Diesel bekræfter, at der er en ny på vej
Af af
Vin Diesel bekræfter, at der er en ny på vej - du kan læse om, hvad vi ved om den ottende film her
Vin Diesel bekræfter, at der er en ny på vej - du kan læse om, hvad vi ved om den ottende film her
 Foto: AOP



Midt i successen med 'Furious 7' bekræfter én af hovedrollerne, Vin Diesel, nu, at der er endnu en film på vej i 'The Fast and the Furious'-universet. Den ottende film vil ifølge skuespilleren blive en hyldest til Paul Walker, der omkom i en tragisk bilulykke i 2013 under optagelserne til den syvende film.

Vin Diesel afslørede nyheden, da han for nyligt gæstede MTV Movie Awards, og da nyheden er så frisk, er der selvsagt ikke sluppet mange informationer ud om den kommende film.

Faktisk har filmselskabet Universal Pictures ikke selv bekræftet, at der vil komme en film - men sidste år bekræftede bestyrelsesformand Donna Langley fra Universal Pictures, at man forventede at fremstille i alt ti film i den fartgale serie.

LÆS OGSÅ: Vin Diesel bekræfter: 'Fast and Furious 8' på vej

SE og HØR har her samlet de informationer, vi dog allerede ved om en kommende 'The Fast and the Furious'-film.

Afdøde Paul Walker vil være med i overført betydning
Skuespilleren Vin Diesel, der i filmene spiller fartbøllen Dominic Toretto, afslørede under MTV Movie Awards, at den ottende film vil have afdøde Paul Walker med i overført betydning:

- Paul plejede altid at sige, at "Fast & Furious 8" var garanteret. Og når ens bror garanterer noget, ja, så er man nødt til at sørge for, at det også sker. Så hvis skæbnen vil, så får I den.

- 'Furious 7' var for Paul - 8'eren er fra Paul, sagde Vin Diesel.

Paul Walker omkom i en tragisk bilulykke 30. november 2013, mens han var i gang med optagelserne til den syvende film.

LÆS OGSÅ: Her er historien bag følelsesladet 'Fast and Furious 7'-afslutning

Ukendt premieredato og film-plot
Det er endnu uvist, både hvad dato den ottende film vil få premiere - og ikke mindst hvad plottet i filmen vil blive.

Først når datoerne er på plads, og filmholdet finder en instruktør, vil plottet kunne komme på plads. Dog forventes det, at den ottende film vil være lige så hæsblæsende som de syv foregående.

Vin Diesel ønsker at filme i New York
Selvom den ottende film ikke er endelig bekræftet af filmselskabet har én af hovedrollerne - Vin Diesel - allerede et ønske til, hvor filmen skal foregå: I New York.

Vin Diesel, som spiller Dominic Toretto, fortalte under et interview i talkshowet Jimmy Kimmel Live, at det kunne være interessant at rykke de fartglade bilister fra Los Angeles til New York.

I samme interview tilføjede Vin Diesel, at skuespilleren Kurt Russell vil have en fremtrædende rolle i den ottende film:

- Kurt Russell kom med i denne film ('Fast & Furious 7', red.), men vi hyrede ham mest af alt på grund af historien, der følger efter og som foregår i New York, sagde Vin Diesel til talkshow-værten Jimmy Kimmel i marts måned.

LÆS OGSÅ: Sådan blev de færdige uden Paul Walker

Helen Mirren er klar
Hun virker umiddelbart ikke som det oplagte valg, men den 69-årige skuespillerinde Helen Mirren har tidligere udtalt, at hun drømmer om at få en rolle i en 'The Fast and the Furious'-film.

- Min største ambition er at være med i en 'Fast and Furious'-film, udtalte Helen Mirren i marts 2015.

- Jeg kunne så godt tænke mig at blive en vanvidsbilist i en 'The Fast and the Furious'-film. Mit krav ville være selv at køre bilen. Jeg medvirkede i 'Top Gear' og kom i mål i ret god tid. Jeg bliver ved med at sige det (at hun drømmer om en rolle, red.), men de spørger mig aldrig. Jeg vil være med i 'Fast and Furious 8.' Jeg bliver nødt til at sige, at Vin Diesel er fantastisk, sagde Hellen Mirren.

Adspurgt om Helen Mirren vil være en god med-kollega udtalte Vin Diesel efterfølgende, at "der var utallige roller," som ville passe til den aldrende skuespillerinde.

Sponsoreret indhold