Nyheder9. maj 2017

Erik Brandt sammen med eks’en igen

Efter en lang periode med sygdom og druk er designer Erik Brandt igen på toppen – og atter sammen med sin ekskæreste.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/erik-brandt1_125.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Året har indtil nu været plaget af druk og sygdom for modeskaberen Erik Brandt.

Men til premieren på ”Their Finest Hour” forleden var den 73-årige jetsetter tilbage i topform.

– Jeg drikker ikke mere. Det er slut. Det kommer jeg aldrig til igen. Jeg har været ekstremt dårlig. For en måned siden kunne jeg ikke gå efter en dobbeltsidet lungebetændelse og penicillinforgiftning, men nu går det meget bedre, fortalte han til SE og HØR.

Det var i januar, at datteren Emilie Brandt på Facebook skrev, at hendes far er alkoholiker, men det er altså slut nu, lover levemanden.

Med proppen i flasken og et bedre helbred er der også fulgt andre fordele.

På kærlighedsfronten har Erik Brandt nemlig igen held i sprøjten.

– Jeg er er faldet tilbage til den gamle, den rødhårede, og hun holder mig i kort snor, fortæller modeskaberen om sin tidligere sekretær Sascha Justesen, som han nu igen er kæreste med.

Der bliver dog stillet krav til den aldrende modechef denne gang.

– Nu må jeg opføre mig ordentligt, ellers må jeg få fodlænke, sagde han.

Erik Brandt blev enkemand i 2011, da hans hustru gennem 45 år, Margit Brandt, døde af lungesygdommen KOL.

Sponsoreret indhold