Nyheder10. juli 2016

EM's to lækreste 'hug' mødes i finalen

Der bliver nok at kigge på i EM-finalen i aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ronaldo11.jpg
 Foto: All Over

En måned er gået med EM-fodbold og i aften venter så finalen mellem værtsnationen Frankrig og 'Europas brasilianere', Portugal.

Portugal kommer til finalen med blot en enkelt sejr i ordinær spilletid - 2-0-gevinsten mod Wales i semifinalen.

Frankrig derimod har vundet hele fem kampe i ordinær spilletid på vej mod finalen.

Kampen i aften bliver også et opgør mellem Frankrigs helt store angrebsstjerne, Antoine Griezmann, og Portugals altdominerende stjerne, Cristiano Ronaldo.

Inden kampen fører Griezmann rent fodboldmæssigt.

Han er EM-topscorer med seks mål hidtil - et enkelt af dem er scoret på straffe.

Cristiano Ronaldo har ikke været nær så målfarlig og er 'kun' noteret for tre træffere indtil nu.

Til gengæld kommer Cristiano Ronaldo til finalen med et stort psykisk rygstød fra SE og HØR's læsere.

Da vi i sidste uge kårede EM's lækreste spillere, stemte I ronaldo ind på en klar førsteplads.

Og sjovt nok blev andenpladsen på den liste taget af - ta da.........................Antoine Griezmann.

Det er med andre ord EM's to lækreste spillere, der er direkte modstandere i aften - det kan kun blive godt at se på.

Kampen begynder klokken 21.00 og vises både på DR1 og TV 2, så her må du lige gøre op med dig selv, om du er til Peter Møller eller Morten Ankerdal.

Nedenfor får du galleriet med de spillere, I udpegede som de ti lækreste ved EM.

EM's 10 hotteste spillere

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_18.png

Sponsoreret indhold