Nyheder20. marts 2017

Så du det rørende TV-øjeblik? EM-guldvinder fik sin medalje tilbage

Morten Bruun fik sin guldmedalje stjålet i 2016, men under "Dansk Fodbold Award" mandag aften blev han overrasket med en ny medalje
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170320-dansk_fodbold_award_2017-tsl-0046.jpg
 Thomas Laursen

Direkte TV har det med at være uforudsigeligt.

Og midt under "Dansk Fodbold Award" i Horsens mandag aften var det den tidligere landsholdsspiller Morten Bruun, der blev overrasket. TV-kommentatoren var en del holdet, der i 1992 gik hele vejen og vandt EM-guld - uden at han dog nogensinde betrådte grønssværen.

Alligevel fik han selvføgelig en medalje, men i 2016 mistede han det dyrebare minde fra slutrunden.

- Jeg er træt af situationen, og jeg er opsat på at forsøge at få den tilbage. Det er også derfor, at jeg lægger det offentlig ud, for egentlig er det jo en privat sag, men jeg tror, det forbedrer min chance for at få den tilbage, at der kommer noget offentlighed omkring det.

- Politiet sagde også, at jeg skulle prøve med at lægge det ud i mit netværk, sagde Morten Bruun til Fyens.dk i forbindelse med indbruddet.

Efterlysningen bar dog aldrig frugt, men "Dansk Fodbold Award"-værten Carsten Bang havde noget af en overraskelse til Morten Bruun mandag aften.

Produktionen havde nemlig fået en ny medalje produceret til Bruun, og den blev overrakt af kollegaen Johnny Mølby.

- Ja, som I nok kan se, bliver jeg lidt rørt, lød det fra Morten Bruun.

Du kan se billeder fra den røde løber i galleriet herunder:

Rød løber "Dansk Fodbold Award 2017"

Sponsoreret indhold