Nyheder29. januar 2014

Efter smertefuld ’fødsel’: Det var værre end...

DR3-program testede tv-kendissernes smertetærskel
Af af
Emil i store smerter mandag aften
Emil i store smerter mandag aften
 Foto: Screendump




Det er mindre end 48 timer siden, at de to tv-kendisser Thomas Skov og Emil Thorup var igennem et sandt smertehelvede, da de på live tv på DR3 gennemlevede en fire timer lang 'fødsel'.

- Jeg har prøvet at blive sparket i løgene, og det her var værre, udtalte en træt Thomas Skov i går til mx.dk og tilføjede:

- Forestil dig, at du bliver spændt bag en bil, der kører til Brønderslev, og så ligger du ellers bare og tager fra med maven hele vejen. Sådan nogenlunde vil jeg beskrive det: En 400 kilometer lang hudafskrabning.

Sådan fejrede han 'fødslen'

Emil Thorup havde det en smule bedre end sin føde-makker, men erkendte over for mx.dk, at han lige var ved at give op under en af de utallige veer mandag aften:

- Jeg har aldrig prøvet noget, der er værre, det er uden sammenligning. Især fordi det foregår over så lang tid, det er forfærdeligt. Det er ikke ligesom at banke en lilletå ind i et bord. Det kan slet ikke sammenlignes med noget, siger han.

Fødslen begyndte kl. 20.00 - og et par timer inde i fødslen fik Emil Thorup et såkaldt lavement, mens Thomas fik et 'bistik'. Begge metoder bruges i "det virkelige liv" og kan have en smertelindrende effekt på kvinderne. De virkede dog ikke helt på de to drenge, der fortsatte med at jamre.

Se billederne: Her føder de to drenge live

Fra kl. 20.00 og fire timer frem bar de to tv-kendisser således nogle elektroder. Elektroderne sendte elektriske impulser gennem kroppen på drengene for at simulere de smerter, som kvinden oplever under fødslen.

Sponsoreret indhold