Nyheder25. april 2023

Efter Irma-lukning: Nu kan butiksinventaret blive dit

Coop har netop besluttet, at de vil sælge ud af det genkendelige Irma-inventar, og det betyder, at du igen har chancen for at få fingrene i de eftertragtede varer
Nu kan du blandt andet købe de ikoniske skilte fra Irma på auktionssiden Lauritz.com
Nu kan du købe de ikoniske skilte fra Irma på auktionssiden Lauritz.com
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Irma-varer revet væk

Hvis du er en af de mange, der ikke nåede at få fingrene i de eftertragtede Irma-produkter, inden hylderne var tomme, er der godt nyt.

Dagligvarekoncernen Coop har nemlig besluttet, at de vil sælge ud af en række ikoniske produkter fra butikkerne på auktionssiden Lauritz.com. (link fjernet)

Det skriver TV 2 Kosmopol, der har fået det bekræftet af Coops informationschef Jens Juul.

Nærmere bestemt er der tale om alt fra de blå, genkendelige indkøbskurve, til Irma-parasoller og stativer til tilbudsaviser. Forklaringen skal findes i, at varerne ikke kan benyttes i Coops andre forretninger.

– Vi sælger det for at komme af med de store mængder inventar, som vi ikke kan benytte i andre butikker, skriver han i en sms til mediet.

Nu har du blandt andet chancen for at købe de genkendelige skilte fra de lukkede Irma-forretninger. 
Nu har du blandt andet chancen for at købe de genkendelige skilte fra de lukkede Irma-forretninger.
 Foto: Ritzau Scanpix

Allerede nu er der da også flere Irma-fans, der har haft pengepungen fremme og har gjort sig en handel på auktionssiden. Ifølge mediet er tre parasoller nemlig solgt til 600 kroner, ligesom fem Irma-pendellamper er solgt for 1.900 kroner.

LÆS OGSÅ: Irma-pigens muleposer hitter i udlandet

Informationschefen for Coop fortæller dog, at man ikke forventer at tjene et stort beløb på Irma-auktionen, ligesom han oplyser, at ikke alt skal sælges, da man gerne vil gemme "mere historisk" materiale fra butikkerne.

Men lægger man alligevel de mange bud fra Coops salgsopslag sammen, står Coop ifølge mediet til at sælge ud for 22.185 kroner.

Sponsoreret indhold