Nyheder18. december 2017

Ed Sheeran skrev James Bond-sang for en sikkerheds skyld

I tilfælde af, at folkene bag James Bond ringer, så har den 26-årige musiker en sang klar til dem.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9101615r.jpg
 Foto: All Over Press

Der er ikke noget galt i at drømme stort, og det er Ed Sheeran heller ikke ked af.

Det er ikke sikkert, at den 26-årige musiker havde fantasi til at forestille sig, at han skulle blive så stort et navn, som han er blevet, men han drømmer stadig videre.

I det irske talkshow "The Late Late Show" fortalte Ed Sheeran for nylig, at han for tre år siden forberedte sig i tilfælde af, at de helt store dreng ville lege med ham.

Han skrev nemlig en titelsang til James Bond. I tilfælde af, at de ringede til ham og bad ham lave en sang til filmen, ville han allerede have en liggende klar.

I talkshowet bliver musikeren spurgt, hvordan sangen lyder, hvortil han svarer:

- Det fortæller jeg ikke, fordi så vil nogle måske stjæle den.

Ed Sheeran er tilsyneladende en meget velforberedt mand. Han lavede for nylig en sang med Eminem, og den sang var heller ikke helt tilfældig.

- Da vi lavede den sang sammen, havde jeg den faktisk allerede. Det er det samme med Bond. Hvis jeg nogensinde bliver ringet op, vil jeg sige, "her har i den", fortæller Ed Sheeran.

Det er da ikke helt usandsynligt, at Ed Sheeran får lov til at levere den næste James Bond-sang.

I de seneste film er det nemlig britiske musikere, der står bag titelmelodierne. Adele med "Skyfall" til filmen af samme navn og Sam Smith med "Writings on the Wall" til "Spectre".

Nu ved producenten bag i hvert fald, at 26-årige Ed Sheeran har en sang klar, når den næste James Bond-film med Daniel Craig kommer i 2019.

Se interviewet med Ed Sheeran her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Se billeder af Ed Sheeran herunder:

Ed Sheeran (billeder af hans tatoveringer)

Sponsoreret indhold