Nyheder12. december 2017

Duné-forsanger har set "Star Wars"-filmene 500 gange

Mattias Kolstrup, forsanger i bandet Duné, er kæmpe fan af "Star Wars"-universet og glæder sig til premieren på den nyeste film "The Last Jedi"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160503-en_to_tre_nu-tsl-42.jpg
 Foto: Thomas Laursen

I aften er der gallapremiere på "Star Wars: The Last Jedi" i CinemaxX på Fisketorvet i København, og en af dem, der har glædet sig umanerligt meget til den begivenhed er Mattias Kolstrup, der er forsanger i det danske band Duné.

SE og HØR sender live på Facebook fra gallapremieren på "Star Wars: The Last Jedi" i aften fra kl. ca. 18.30.

Sangeren er nemlig kæmpe fan af "Star Wars"-universet, og i denne dags udgave af BT fortæller han mere om sin begejstring for filmene, der finder sted i en galakse langt, langt væk.

Du bliver fan af denne gave!

- Jeg tror, jeg har set "Star Wars"-filmene 500 gange, fortæller Mattias Kolstrup til BT.

Den 29-årige sanger er vokset op lidt uden for Skive, og som barn identificerede han sig med Luke Skywalker, der bor på den øde ørkenplanet Tatooine.

- Jeg har altid haft et mancrush på Luke Skywalker. Da jeg var barn og så "Star Wars" første gang, kunne jeg bedst relatere til den her dreng, der boede et øde sted, hvor der ikke skete en skid, og hvor man bare drømte sig væk til noget større. Det havde en kæmpestor påvirkinig på mig, fortæller sangeren til BT.

SE og HØR sender live på Facebook fra gallapremieren på "Star Wars: The Last Jedi" i aften fra kl. ca. 18.30.

"Star Wars: The Last Jedi" er episode otte i den store "Star Wars"-saga, og Mattias Kolstrups forventninger til filmen er skyhøje.

- Jeg har meget store forventninger til "The Last Jedi". Det er fantisk den "Star Wars"-film, jeg har haft største forventninger til nogensinde. Det er den længste film, der er lavet i serien, der er referencer til "The Empire Strikes Back", som er min yndlingsfilm, og så har jeg læst, at reaktionerne fra verdenspremieren søndag har været helt vilde, lyder det fra den inkarnerede "Star Wars"-fan til BT.

Mattias Kolstrup fortæller yderligere, at han skal se filmen i Empire Bio (en biograf i Købehavn, red) med en kammerat, der er blevet nummer to i DM i "Star Wars"-viden. Efterfølgende skal han også se filmen i IMAX.

"Star Wars: The Last Jedi" kommer til at være den ottende "Star Wars"-film, og den er fyldt med store stjerner.

På rollelisten finder man blandt andet: Gwendoline Christie, Anthony Daniels, Benicio Del Toro, Laura Dern, Adam Driver, Carrie Fisher, Domhnall Gleeson, Oscar Isaac, Billie Lourd, Peter Mayhew, Lupita Nyong'o, Simon Pegg, Timothy M. Rose, Andy Serkis, Kelly Marie Tran og Jimmy Vee.

SE og HØR sender live på Facebook fra gallapremieren på "Star Wars: The Last Jedi" i aften fra kl. ca. 18.30.

Sponsoreret indhold