Nyheder20. august 2018

Deltagers chokolader stjålet: Drama i "Sukkertoppen"

Der var drama bag kameraet i søndagens afsnit af ”Sukkertoppen”. De professionelle konditorer Mette Skov Mikkelsen og Christian Nordborg havde pludseligt mistet alle deres chokolader, som var blevet tyvstjålet. Kort efter krøb en programchef til korset og indrømmede, at han havde taget chokoladerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mette_og_christian.jpg
 (Foto: TV 2)

De laver sprøde kager, søde kager – og kæmper for at få fondaten til at lykkes. De sveder, de går i panik, og de jubler – mens de finpudser deres fortryllende kager.

Med andre ord sidder følelserne helt ude på tøjet, når de professionelle deltagere i ”Sukkertoppen” jonglerer. Men i søndagens afsnit var der faktisk drama bag kameraet.

De tilbageværende deltagere skulle have 20 miniflødeboller, 20 kransekager og 20 fyldte chokolader klar på dommerbordet, da første runde af den store ”Sukkertoppen”-finale løb over skærmen søndag aften.

Men for et af de tilbageværende par, Mette Skov Mikkelsen og Christian Nordborg, endte det hele i ren panik.

Det fortæller parret til TV 2:

- Vores fyldte chokolader var væk. Alle sammen. Mette havde sat dem på en bageplade under bordet, men hele pladen var forsvundet – og så udbrød der panik, forklarer Christian til TV 2.

Både deltagere, dommere, kameramænd og sågar værtinden Mette Blomsterberg smed, hvad de havde i hænderne og gik på jagt efter de forsvundne chokolader, som tydeligvis var blevet hapset af en eller anden.

Efter noget tid måtte en programchef gå til bekendelse og erkende, at det var ham, der havde hugget chokoladerne. Han havde simpelthen troet, at de ikke skulle bruges.

- Da vi fik dem tilbage, viste det sig, at der manglede to stykker. Han havde simpelthen spist dem, fortæller Christian til TV 2.

Derfor måtte Mette og Christian i al hast støbe to nye chokolader, og for at nå det hele måtte de endda droppe tempereringen.

Det blev da også konditorerne Palle Wiby Sørensen og Thomas David Parry, der løb med sejren.

Sponsoreret indhold