
"Dovne Robert" bag tremmer for hashsalg

Den evige kontanthjælpsmodtager "Dovne Robert" Nielsen, der blev landskendt i Danmark i 2012, da han på TV frejdigt erklærede, at han hellere ernærede sig på kontanthjælp end sagde ja til lavtlønnede jobs, behøver ikke spekulere på, hvor maden skal komme fra de næste 14 dage.
Da er han nemlig varetægtsfængslet, rapporterer Ekstra Bladet.
"Dovne Robert", der qua sin pludselige berømmelse i Danmark blev inviteret med i Robinson Ekspeditionen, er sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Og en dommer i Københavns Byret besluttede tirsdag at varetægtsfængsle Robert Nielsen i foreløbig 13 dage.
Robert Nielsen er sigtet for fire forhold omkring salg af hash på Christiania.
To af forholdene daterer sig tilbage til den 2. oktober i år, mens de andre fandt sted mandag i den såkaldte 'fristad'.
"Dovne Roberts" advokat oplyser til Ekstra Bladet, at hans klient har erkendt to af de fire forhold.

Robinson 2013: Se Dovne Roberts dobbeltgænger
Robert Nielsen ryger hash hver dag men har intet med hashboerne i Christiania at gøre, fremførte han i retten i forbindelse med mandagens anholdelse
Ikke desto mindre blev han sigtet for at være i besiddelse af 242,7 gram hash, 90,4 gram skunk, 34 almindelige joints, en stor joint og fire hashkager fra en eksakt hashbod i Pusher Street.
Blot det, at Robert Nielsen befandt sig på Christiania mandag, var en lovovertrædelse.
I forbindelse med sigtelsen fra den 2. oktober havde han nemlig fået forbud mod at komme i 'fristaden'.
Da han blev anholdt i oktober i Pusher Street havde han 4.597 kroner på sig og var i besiddelse af 195 gram hash, 33 almindelige joints, 17 store joints, 155 gram skunk og 57 hashkager, skriver Ekstra Bladet.

Dovne Robert: Ku' æde sin eks
Han forklarede i retten i dag, at nogle af pengene var hans egne, men han ønskede ikke at udtale sig om, hvorvidt han var en del af den organiserede hashhandel.
Det var i 2013, at berømmelsen herhjemme gav "Dovne Robert" en plads i "Robinson Ekspeditionen".

"Dovne Robert" sammen med ekspeditionslederen Jakob Kjeldberg. (Foro: Kaspar Wenstrup)
Robert røg ud af 2013-udgaven af ekspeditionen inden det for alvor blev sjovt, og han var gerne blevet længere. - Jeg var ked af at ryge ud! Jeg ville gerne have fortsat den fede oplevelse. Det var lidt kedeligt at komme hjem, sagde Robert tilbage i 2013.
Dovne Robert i "Robinson": Det er hårdt
