Robinson-Robert: Jeg er ked af det

- Jeg var ked af at ryge ud! Jeg ville gerne have fortsat den fede oplevelse. Det var lidt kedeligt at komme hjem.
Så kontant beskriver Dovne Robert Nielsen sin afgang fra Robinson Ekspeditionen, der kom efter overlevelsesdysten mod Michael "Backer".
Men Robert er glad for at have vist andre sider end den dovne.
Robinson 2013: Se Dovne Roberts dobbeltgænger
- Ja, jeg fik i høj grad vist "mit sande jeg", og jeg er overordnet tilfreds med min deltagelse.
Det var en fed og givende oplevelse, og jeg er glad for at have været med. Jeg ville melde mig igen imorgen, siger han til seoghør.dk.
Taktisk var der ikke de store muligheder for Robert Nielsen, og den afgørende duel var også mere eller mindre tabt på forhånd.
- I en duel på fysisk udholdenhed og styrke er Backer stærkere end jeg, og det er ikke nogen skam at tabe til en, der er så fit som ham.
Han er en god dreng, og jeg ønsker ham alt muligt held og lykke i fremtiden, siger Aktive Robert.
Her er alle Robinson-vinderne