Nyheder20. august 2016

Dokumentar om kronprinsen på vej: I Fredes fodspor

Mens Martin Jørgensen er røget ud i kulden, er lillebror Mads i den grad inde i varmen og følger Frederik i tykt og tyndt under OL i Rio.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/b1_10.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Kulden har lagt sig omkring Martin Jørgensen efter skilsmissen fra grevinde Alexandra, men til gengæld er lillebror Mads Jørgensen i den grad inde i varmen hos ekssvogeren kronprins Frederik.

https://imgix.seoghoer.dk/2_11.jpg

Martin Jørgensens lillebror er i gang med at lave en dokumentar om kronprinsen til TV2. (Foto: Kasper Wenstrup)

Tronarvingen haster rundt for at overvære sport og hilse på de danske atleter ved OL i Rio, og nærmest hele tiden er det med en filmende Mads og hans makker på nakken.

– Vi laver en dokumentar om kronprinsen, forklarer Mads til SE og HØR, mens han har travlt med at orientere sig om, hvor filmobjektet nu vil hen.

Kronprinsen har siddet på bageste tribune for at se det danske hold vinde bronze i 4000 meter holdforfølgelsesløb, og da finale og præmieoverrækkelse nærmer sig, får han pludselig travlt med at komme tættere på. Frederik vil ind i inderkredsen og hilse på de danske ryttere, og hvert skridt følges tæt af både sikkerhedsfolk og Mads Jørgensen, som oven i knokleriet får noget af en OL-oplevelse.

https://imgix.seoghoer.dk/111.jpg

Det kan godt være, Martin Jørgensen har sagt farvel til de bonede gulve, men lillebror Mads er nærmest kronprins Frederiks tætteste oppasser, når han suser rundt ved OL i Rio for at se danske atleter i dyst. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Vi har arbejdet med det her i omkring et års tid, og det er meningen, dokumentaren senere skal vises på TV2, fortæller Mads. Han ved ikke med sikkerhed, hvornår programmet bliver færdigt, og kender ikke den nøjagtige dato for udsendelsen på TV2, men op imod kronprinsens 50-års fødselsdag den 26. maj 2018 er ikke noget dårligt bud, medgiver han.

Sponsoreret indhold