Nyheder17. marts 2017

DJ'en Djuna Barnes er død

Den danske DJ og forfatter Maria Gerhardt med kunstnernavnet Djuna Barnes er død. Det oplyser hendes kone på Facebook
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/djuna_barnes.jpg
 Foto: All Over

DJ og forfatter Maria Gerhardt, også kendt som Djuna Barnes, er død.

Det oplyser hendes kone, Rosa, på Facebook.

- Min elskede Maria har forladt os i dag. Hun var omgivet af familie og venner indtil hun døde, og jeg tror aldrig der har været så meget kærlighed på Bispebjerg hospital. Jeg har ikke ord for den sorg jeg føler. Verden bliver aldrig den samme, skriver Rosa i et opslag på Maria Gerhardts Facebook-profil.

Maria Gerhardt fik første gang konstateret cancer i sommeren 2013. Den gang vandt hun over kræften, men i 2015 vendte den forfærdelige sygdom tilbage.

I februar i år blev Maria Gerhardt gift med sin elskede Rosa, den gang skrev hun på Facebook:

- I går sagde hun ja, og bagefter lyste fuldmånen over et Tivoli i sne, og vi lå i en suite med pejs og bøf og østers, og her ligger vi stadig

Den 39-årige forfatter mødte Rosa Nøss Bendixen tilbage i 1996. Maria Gerhardts debutroman "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" handler blandt andet om, hvordan kærligheden udviklede sig mellem de to.

Udover konen Rosa, så efterlader Maria Gerhardt sig også sønnen Bjørnstjerne.

Du kan se opslaget med den triste nyhed herunder

Sponsoreret indhold