Medie: Vil have P-vagter til at kradse endnu flere penge ind

LÆS OGSÅ: Over 700 handicapkort til parkering meldt stjålet på to år

Der findes vel ikke en udgift på 510 kroner, som du føler, du får mindre for i denne verden.

Den gule seddel fra kommunen med en venlig påmindelse om at parkere indenfor lovens rammer næste gang er næppe nogensinde blevet modtaget med glæde.

Men ser man på Aarhus Kommunes budgetter, så drømmer de faktisk om, at endnu flere aarhusianere får en gul hilsen i forruden, skriver TV 2 Østjylland.

Aarhus Kommune budgetterer nemlig med flere og flere indtægter fra parkeringsafgifterne hvert år.

I 2020 budgetterede kommunen med, at aarhusianerne parkerede ulovligt nok til at få 34 millioner kroner ind på afgifts-kontoen.

For det kommende år, 2026, har kommunen budgetteret med, at de får lige knapt 41 millioner kroner i kassen fra de gule hilsner. Og det vækker ikke ligefrem begejstring på gaden i Aarhus.

Vi har mødt et par aarhusianere på gaden for at spørge dem om, hvad de synes, om kommunens måde at budgettere indtægter fra parkeringsafgifterne.

- Det lyder som en skrue uden ende. Det er dårlig karma, siger Sebastian Dammark, der bor udenfor Odder, men har sin daglige gang i Aarhus.

- Så forventer de jo ligesom, at folk enten parkerer forkert oftere, eller også tvinger de folk til at parkere forkert oftere ved at gøre det sværere at parkere i byen, uddyber han.

Heller ikke Morten Hamburger, der bor i Aarhus, synes det er en særligt god idé.

- Jeg synes ikke, det er den mest ideelle måde at inddrive penge på.

- Hvis det er fordi, de skal være mere pernitne og mere rundt omkring og kigge, om folk de lige holder ulovligt i 20 sekunder et sted, hvor man ikke må stoppe, så synes jeg, det er en meget ærgerlig tendens, siger Morten Hamburger.

Årsagen til, at Aarhus Kommune hvert år hæver deres målsætning i budgetterne for, hvor mange penge parkeringsafgifterne skal bidrage til kommunekassen, er, at budgettet pristalsreguleres hvert eneste år.

Det vil sige, man lægger en naturlig stigning oveni, der svarer nogenlunde til inflationen, forklarer kommunen. Problemet med parkeringsafgifterne er bare, at der ikke er nogen prisudvikling. En kommunal parkeringsafgift har siden 2004 kostet 510 kroner.

Og så er der kun én måde at leve op til de budgetterede indtægter: Der skal flere gule sedler i aarhusianernes forruder.

- Det er jo det, folk og virksomheder ude i byen kan mærke, at der kommer flere og flere gule sedler ude i forruden, og det er fordi, der er det her absurd høje indtægtkrav, lyder fra fra Jakob Søgaard Clausen (DD), der til efterårets budgetforhandlinger for 2026 havde et forslag med, der fjernede indtægtskravet fra p-afgifterne. Et forslag, der ikke blev vedtaget.

Selvom der er en teknisk årsag til de stigende indtægtskrav, så er Jakob Søgaard Clausen sikker på, at det presser city-assistenterne til at udskrive flere bøder.

- Deres opgave er sådan set at rådgive og sikre, at der er færre, der holder ulovligt. Det er ikke bare at udskrive bøder og være pengemaskine. Men det er i praksis det, vi har i Aarhus, det er én stor pengemaskine, og det synes jeg ikke, vi kan være bekendt.

Nicolaj Bang (K) er rådmand for teknik og miljø, og han er dermed øverst ansvarlig for området.

Og han ville egentlig gerne gå væk fra systemet, hvor indtægtskravet stiger år efter år.

- Det har nogen jo besluttet på et tidspunkt. Og det er vi nogle stykker, der gerne vil lave om, men det kræver, at vi finder et relativt stort millionbeløb, og det har der været stillet forslag om, men det er ikke lykkedes at finde flertal endnu.

Rådmanden anerkender, at det er forkert at lade indtægtsbudgetterne stige og stige, når en parkeringsafgift i årevis har kostet det samme, fordi det presser city-assistenterne.

- Hele idéen med city-assistenterne var jo, at de skulle vejlede mere, end de skulle straffe. Men nu har vi lavet en struktur, hvor man er nødt til at skrive flere bøder.

Men Nicolaj Bang, du er øverst ansvarlig for det her område, er det ikke en billig omgang for dig at stå og sige, at det bare er de andre, der ikke vil lave det om?

- Nej, for jeg har godt nok ansvaret, men jeg har ikke råderet. Jeg tilhører i den her sag et mindretal. Så selvom jeg i den her sag synes, at det er forkert, så skal jeg stadig samle et flertal nede i byrådssalen, og det er desværre ikke lykkes endnu, siger Nicolaj Bang.