Dette vidste du måske – ikke – om ’Gunther’
20 års jubilæum! Sådan ser Venner-stjernerne ud i dag
Er du én af dem, der ikke kan få nok af hit-serien 'Venner', og har du måske endda set serien med de seks venner fra New York igen og igen?
Ja, så er du nok også én af dem, der husker den fåmælte og Rachel-forelskede Gunther, der dag ud og dag ind stod bag kaffe-disken på Central Perk og serverede kaffe til de seks venner?
Men vidste du måske, at James Michael Tyler - der spillede rollen som Gunther - arbejdede som barista i virkeligheden, og at det kun var derfor, at han i sin tid scorede rollen?
James Michael Tyler som vi husker ham: I rollen som Gunther (se endnu flere billeder i bunden af denne artikel)
- Jeg har aldrig været den store kaffedrikker, men sådan er det jo. Det er ligesom at arbejde hos en bager. Du lugter til bagværk en hel dag, men du hungrer ikke efter det, fordi du altid lugter til det. Sådan er det også med kaffe for mig. Jeg arbejdede som barista, før jeg kom med i 'Venner'. Jeg arbejdede faktisk på en kaffebar, har James Michael Tyler tidligere udtalt til OK Magazine.
LÆS OGSÅ: Regnstykket er gjort op: Så meget skylder Joey Chandler
Hvis du lægger mærke til det, laver Gunther dog aldrig én eneste kop kaffe i serien. Kaffemaskinen var nemlig ikke slået til. Kaffen blev i stedet lavet på kaffemaskinen i baglokalet og hældt op i de seks venners kopper (Joey, Rachel, Chandler, Ross, Monica og Phoebe).
Rollen som Gunther - der var så forelsket i Rachel, at han ender med at købe hendes modbydelige kat (der bed mere, end den spandt) og Ross' møbler (blot fordi Rachel havde siddet i dem) - gjorde James Michael Tyler så kendt, at han oftere blev kaldt Gunther frem for sit rigtige navn.
I serien var Gunther ikke blot kendt for sit ulykkelige kærlighedsforhold til Rachel - han var også kendt for sit (meget) afblegede hår. At håret endte med at være afbleget var dog ikke et bevidst valg fra producernes side - det var simpelthen resultatet af en fejlslået tur ved frisøren:
James Michael Tyler i 2009 - med sin egen hårfarve - se endnu flere billeder i bunden af denne artikel (Foto: AOP)
LÆS OGSÅ: 20 års jubilæum: Sådan ser 'Vennerne' ud i dag
- Jeg havde en ven, som drømte om at blive frisør og som ville øve sig på at blege hår, så jeg tilbød, at han kunne afblege mit. Det blev helt hvidt, og det var natten før optagelserne til den første sæson, har James Michael Tyler fortalt til BuzzFeed.
Herefter blev afblegningsmiddel en fast gæst i håret én gang om ugen. Først efter serien sluttede i 2004, lod James Michael Tyler håret genvinde sin naturlige farve.
Selvom Gunther endte med at blive en kendt karakter fra den populære 'Venner'-serie, medvirkede kaffe-manden faktisk 'kun' i 148 episoder ud af de i alt 236 episoder. Og det var først i episode 33 i anden sæson, at Gunther fik sin første sætning. Han skulle ganske kort sige 'Yeah'.
Du kan se endnu flere billeder af James Michael Tyler og resten af 'Venner'-holdet her.