Nyheder19. september 2017

Derfor har Szhirley haft dårlig samvittighed i syv år

Sangerinden Szhirley taler om en nagende, dårlig samvittighed i aftenens udgave af 'Nærkontakt'
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/szhirley-18092017.jpg
 Foto: Aller Media

Der er store følelser på spil i aftenens udgave af 'Nærkontakt' på Kanal 4.

Den clairvoyante Sebbastian med speciale i afdøde-kontakt har nogle voldsomme sessioner med både X Factor-dommer Remee og sangerinden Szhirley.

Som SE og HØR fortalte i sidste uge, så åbner Remee en smule op for et yderst dystert kapitel i sit liv - drabet på hans biologiske mor.

Hun blev slået ihjel af en venindes søn, da Remee var 12 år gammel.

Remee var dog allerede, da han var tre måneder, blevet bortadopteret, da hans psykisk syge biologiske mor afleverede ham på en københavnsk politistation, fordi hun ikke kunne tage sig af ham.

Hør Remee fortælle om den voldsomme oplevelse herunder og bemærk hvor overrasket Sebbastian, der ellers plejer at bringe andre ud af fatning, blivver, da han hører Remees historie:

En anden af aftenens gæster hos Sebbastian er den 40-årige sangerinde, Szhirley.

Det viser sig, at Szhirley helt siden sønnen Eltons fødsels for syv år siden, har lidt af en sort samvittighed, som har varet ved alle årene.

Den dårlige samvittighed skyldes, at Szhirley føler, at hun svigtede sin barndomsven Thomas, der døde omkring det tidspunkt, hvor hun fødte Elton, og det betyder, at sangerinden i syv år har gået rundt med en sort samvittighed og en følelse af at have svigtet en nær ven.

Sebbastian får som sædvanlig talt sig ind på de ømme punkter, og lige så stille får han Szhirley til at fortælle hvordan hun føler, hun har svigtet barndomsvennen.

Og Sebbastian har kontakt til Thomas og kan mærke et grædende hjerte, der betyder 'uforløst sorg'.

Szhirley får tårer i øjnene og må have gang i papirservietterne, da der bliver åbnet op for hendes relation til Thomas og det traumatiske element, der har plaget Szhirley i syv år.

Se klippet med Szhirley og Sebbastian herunder og hele 'Nærkontakt' tirsdag aften klokken 21.00 på Kanal 4:

Sponsoreret indhold