Titlen er allerede på plads: Der kommer ENDNU en "Klovn"-film

Foto: Anders Holck/ TV2 Zulu

Vi er langt fra færdige med at krumme tæer over Franks pinligheder og Caspers ”det-var-ikke-min-skyld”-bemærkninger.

For selv om en spritny sæson kører over skærmen i disse uger, har Casper Christensen og Frank Hvam stadig flere pinligheder i ærmet.

Efter planen får tredje ”Klovn”-film nemlig premiere i 2020.

Det skriver filmsiden Filmz.

Ifølge hjemmesiden har Nutmeg Production, der står bag ”Klovn”, har modtaget udviklingsstøtte fra Det Danske Filminstitut på 200.000 kroner til “Klovn 3”, der allerede har fået arbejdstitlen “Klovn: Happyland”

Den kommende film har Mikkel Nørgaard tilbage som instruktør – han er i Sæson 7 af serien ellers erstattet med Jesper Rofelt.

Den første ”Klovn”-film udkom i december 2010 og blev et kæmpe hit. Fem år senere kom opfølgeren ”Klovn Forever”, der dog ikke helt kunne hamle op med den første.

“Klovn: Happyland” får forventet premiere d. 6. februar i 2020.

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close