Se billedet: Der er kommet en ny Laudrup til verden

Foto: All Over Press Denmark

Laudrup-dynastiet er blevet udvidet med en ny arving.

Den 26-årige tidligere fodboldspiller Andreas Laudrup, der er søn af den legendariske boldkonge Michael Laudrup, er blevet far for første gang.

Det afslører han på Instagram.

- I tirsdags - på transfervinduets sidste dag - kom denne lille prins til verdenen, skriver Andreas Laudrup til babybilledet.

- Pauline og baby M har det så dejligt, og jeg er den mest stolte far og mand i verden, jubler Laudrup.

Den nybagte mor til Laudrup-arvingen er fru Pauline Nordahl Laudrup, som Andreas Laudrup giftede sig med sidste sommer. Parret har været sammen i mere end ti år.

I maj 2015 måtte Andreas Laudrup indstille sin fodboldkarriere på grund af gigtsygdommen reaktiv artrit.

Laudrup beskæftiger sig dog stadig med grønsværen. I midten af januar afslørede tv-stationen Discovery Networks Danmark, at Andreas Laudrup skal være ny kommentator på primært spansk fodbold.

Se babybilledet her: 

/ritzau/FOKUS

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close