Dansk komiker lagt for had efter kontroversielt tweet

Den danske komiker Sofie Hagen er havnet i en shitstorm efter et tweet om afdøde Hugh Hefner.

Den danske komiker Sofie Hagen er havnet i en shitstorm efter et tweet om afdøde Hugh Hefner.

Foto: All Over Press

 

Stifteren af Playboy, Hugh Hefner, døde onsdag, hvor han sov stille ind i sit hjem i Californien i en alder af 91 år.

Verden over blev han mindet, men det var ikke alle, der lagde ansigtet i de sørgelige folder over livsnyderen Hefners død.

Det gælder blandt andet den danske komiker, Sofie Hagen, der på Twitter kommenterede Hefners død på denne måde.

- Hugh Hefners død er en rar reminder om, at magtfulde, hvide mænd på et eller andet tidspunkt dør, skriver Sofie Hagen.

Du kan se hendes tweet herunder:

Det noget ufølsomme og malplacerede tweet - Hugh Hefner har trods alt en hustru og fire børn - blev sendt ud dagen efter Playboy-kongens død.

Og tweetet fik da heller ikke lov at eksistere længe, før flere af Sofie Hagens følgere gik i rette med den danske komiker, der bor i  London og slår sine folder på den engelske comedy-scene.

- Er du klar over, at Hugh Hefner advokerede for kvinders seksuelle frigørelse fra mænd i 1950'erne, spørger en Sofie Hagen.

En anden mener, at Sofie Hagens kommentar er 'forfærdelig'.

- Sikke en bitter, hadefuld udtalelse at komme med, skriver en tredje.

Og så er der dem, der ikke behøver oversættelse og som for nogens vedkommende beskæftiger sig med Sofie Hagens størrelse :

Du kan se flere eksempler på reaktioner på Sofie Hagens tweet i kommentarfeltet under hendes oprindelige tweet - der er 2.600 kommentarer.

BT har blandt andet forsøgt at få en kommentar fra Sofie Hagen til hendes tweet, men det får hende blot til at angribe avisen.

Du kan se Sofie Hagens angreb på BT og den danske journaliststand her:

Hugh Hefner blev i øvrigt begravet i stilhed lørdag på Westwood Village Memorial Park i Los Angeles ved en ceremoni hvor kun hustruen Crystal, hans fire børn og et par ansatte deltog.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close