Hollywood28. september 2017

Hugh Hefner død omgivet af sine kære

Den 91-årige Playboy-grundlægger Hugh Hefner er død - det bekræfter magasinet her til morgen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/hugh-hefner.jpg
 Foto: AOP

Playboy-legenden Hugh Hefner er død i en alder af 91 år.

Det har Hefners eget mandeblad netop oplyst på Twitter:

"Det amerikanske ikon og Playboy-grundlægger Hugh M. Hefner gik bort i dag. Han var 91. Hvil i fred Hef".

Sådan lød det i Twitter-beskeden, der kom ud klokken 5.14 dansk tid. Dødsfaldet er også blevet bekræftet af de amerikanske medie People, der skriver, at han døde "af naturlige årsager" omgivet af sin kære på Playboy Mansion i Los Angeles. Det ikoniske hus købte Hugh Hefner i 1971 for $1 million, og her boede han - omgivet af utallige kvinder - frem til sin død. Hugh Hefner grundlagde det ikoniske mandeblad Playboy i 1953 - og første udgivelse, der kostede 50 cents, var med selveste Marilyn Monroe på forsiden. Sidenhen har store navne som Pamela Anderson, Anna Nicole Smith, Barbara Streisand og Mariah Carey prydet forsiderne på Playboy - og magasinet, der i dag udkommer i mere end 20 lande, betegnes som et af verdens mest populære, indflydelsesrige og ikoniske mandemagasiner. Hugh Hefner efterlader siog fire børn og sin 31-årige hustru, nu enke, Crystal Hefner, som han giftede sig med den 31. december 2012 på det berømte Playboy Mansion. Én af Hugh Hefners børn har i kølvandet på dødsfaldet hyldet sin far: - Min far levede et exceptionelt og indflydelsesrigt liv som medie- og kulturpioner. Han var den ledende stemme når det kom til nogle af de mest betydningsfulde sociale og kulturelle bevægelser i vores tid. Han talte for retten til ytringsfrihed, borgerrettigheder og seksuel frigørelse, siger Hefners søn, Cooper Hefner. Indtil videre er der ikke kommet meget ud om Hefners begravelse. Men det er sikkert og vidst, at han skal begraves ved siden af Marilyn Monroe. Han har aldrig selv mødt Marilyn, men det mindskede ikke fascinationen af et af verdens største sexsymboler. Derfor købte han gravpladsen ved siden af Monroe i Westwood Village Memorial Park kirkegård i 1992 for 75.000 dollars. Herunder kan du læse en masse vilde facts om Hugh Hefner:

Facts om Hugh Hefner

Sponsoreret indhold